KjøbenhavnsToldbod

67

Ministre og da særligt over den franske Gesandt i København, Marquis de Verac, der gik saa vidt, at han ved Auktioner solgte ufortoldet fransk Silketøj, afpasset i Stykker. Grev Bernstorff fraraadede dog at skride ind mod disse Misligheder, da der baade her og i Udlandet var vundet Hævd paa Gesandtens Fremgangsmaade. En ny Toldkammerbygning. Kristian den 4 des Toldkamm erbygning, som i Slutningen af det syttende Aarhundrede var bleven udvidet ved tilbyggede Fløje, var i Tidens Løb bleven meget forfalden. Kongen maa ikke have bygget den solidt, som det ellers var hans Sædvane, thi knap Hundrede Aar efter, da den paa Grund af Æ lde ikke mere kunde gøre Fyldest, blev den nedrevet og paa den samme Grund, hvorpaa den havde staaet, lod Kristian den 6te en ny og større Toldkamm erbygn ing opføre i Aarene 1732 — 35 . Denne nye Bygning blev opført af daværende Ge­ neral-Bygmester, E tatsraad Ernst. Den havde en Længde af 86 Alen og bestod af en Hovedbygning paa to E tager med halvrund Frontespice; paa hver Side af Hovedbygningen var der en enetages T ilbygn ing. M idterpartiet eller Hovedbygningen, der havde en Længde af ca. 30 Alen, var fremspringende, og i den halvrunde Frontespice fandtes det Sandstens-Billedhuggerarbejde, som nu findes i den F løj af Frilagerbygn ingen, der vender mod Havnen. Det fremspringende Parti af Bygningen hvilede paa 5 P iller, som var forbundne ved 4 Hvælvinger, saa at de dannede en Buegang som Kolonaden i den nu ­ værende Jernport. Disse Hvæ lvinger bar det øverste ligeledes frem ­ springende Stokværk, og gennem Hvæ lvingspartiet førtes alt Gods ind ad Stueetagens Porte til de i Stuen værende Pakhusrum , hvilke optog det meste af underste Etage; Kontorerne optog Bygningens nordligste Del, der i Gavlen havde en Indgangsdør til Toldbodvejen, — den nu ­ værende nordre Toldbodplads. Ogsaa Midtpartiets 2den E tage var indrettet til Kontorer. Den nye Bygning var som sagt noget større end sin Forgænger og sagtens saa stor, som der den Gang var Brug for. Noget overvæ l­ dende Indtryk kan den dog ikke gøre paa en Nutids-Toldmand, thi det maa jo erindres, at denne Bygning var den eneste, hvo raf »Toldboden« dengang bestod. Toldbodpladsen var ej heller stor — kun den Smule Grund, der fandtes mellem Bygningens østlige Side og Havnen. Tæt syd for den sydlige Gavl var Pladsen begrænset af »det røde Hav«, og paa den vestlige Side løb den nye Toldbodgade. Paa den nuvæ ­ rende nordre Toldbodplads, omtrent hvor Havnevæsenets Bygning nu 5*