KjøbenhavnsToldbod

69

Herr, geben Sie nicht eine arme Soldaten eine Stliber«. — Eksam ina­ tionen af de Rejsende foretoges ved Toldbodvagten af den vagt­ havende O fficer, som ikke altid var særlig blid mod de Fremmede; de fleste af Datidens O fficerer stod jo ikke meget højere i Dannelse end de menige Soldater. Endnu saa sent som i 1790 skriver General Schmettau: »Naar et ungt Menneske intet har lært paa Universitetet, er han blevet liderlig, eller har en Kavaler uden Formue intet ville lære, ja saa bliver han O fficer og lever vel tarveligt, men alligevel med heldige Udsigter, ved de fattige Medborgeres Sved, . . . . der fordres saa faa Kundskaber og ringe Moral af Krigerne, at det under­ tiden lykkes det slette Menneske, som efter sine Fortjenester maatte burde vandre i Tugthuset, at blive en højtæret Løjtnan t von — , der. foragtelig ser ned paa den brave Kandidat«. Men trods et saa daarligt Omdømme, blev dog ved en Forordning af 1767 en Mængde Embeder forbeholdt afskedigede O fficerer hver anden Gang et saadant Embede blev ledigt, og Told-, Post- og Forstvæsenet fik paa denne Maade til­ delt en Mængde forhenværende Officerer; for Underofficererne blev der sørget paa lignende Maade. Vel rejste der sig en Storm af Uvilje mod slige Foranstaltninger, men forandrede blev de ikke, — det blev en langt senere Tid forbeholdt at raade Bod paa saadanne U retfæ rdig­ heder og Misgreb. At der ogsaa paa anden Maade gik Misligheder i Svang ved T o ld ­ embeders Besættelse, giver . »Charlotte Biehls Breve« et meget beteg­ nende Bevis for: 1764 døde en gammel »Controlleur paa Toldboden« Hans Henrik Lund, og som hans E fterfølger i Embedet foreslog Grev Ahlefeldt — der var Deputeret for Finanserne, — den afdødes F u ld ­ mægtig og Svigersøn Jens Frost. Da Ahlefeldt forestillede denne Sag for Frederik den 5 te, erindrede denne, at han for endel Aar siden havde lovet en Mand, der i nogle og tyve Aar havde været Fuldmægtig paa Toldboden, at ingen uden han skulde faa dette Embede efter den gam le Lund, og han paalagde derfor Ahlefeldt at erkyndige sig om, hvorvidt den af ham foreslaaede Mand var denne Fuldmægtig, eller hvor han var bleven af, og, hvis han var i L ive og muligt havde faaet en anden Beskæftigelse, da at forespørge, om han vilde have det nu vacante Embede, som Kongen havde lovet ham. Hvorvidt nu Ahle­ feldt havde givet sin Favorit Waage, der siden 1760 var Komm iteret i Rentekamret, et bestemt Løfte om, at den af ham protegerede Frost skulde faa Embedet, eller om A. har ladet W aage erkyndige sig om den gamle Fuldmægtig, hvis Navn var Schiønning og som 9 . April 1764 havde modtaget Bevillingen som Vejermester paa Toldboden, det vides ikke; men Ahlefeldt berettede im idlertid Kongen, at den af ham foreslaaede netop var den af Majestæten omtalte gamle Fu ldmæg