KjøbenhavnsToldbod

71

Byggeprojekter og Byggeforetagender. »Den glimrende Handelsperiode« var i Anmarsch. Gennem en Række a f Aar var Fremgangen i Trafiken og Handelens og Skibsfartens U dvikling i stadig Stigen. Følgen heraf var Mangel paa Pakhus- og Oplagsplads baade i Havnen og paa T o ld ­ boden. I Kabinetsm inister Struensee havde Handel og Skibs­ fart en god Ven og Støtte; klog som han var, indsaa han, at om Handelen skulde fremmes, maatte den ogsaa have friere P lads og friere Hænder til at røre sig end h idtil; men favorisere Hovedstaden paa Provinsernes Bekostning vilde han dog ikke. Hans Ideer med Hensyn til Handelens Fremm e fik ubetinget T ilslutn ing fra en stor Del af Københavns største og mest indflydelsesrige Købmænd, og paa Foranledning af disse fremkom der i 1769 et Forslag om at indrette en stor Pakhus plads paa den Del af de gam le Tømmerpladser, som grænsede op til Toldboden, det Areal hvor nu Kieler-, Vestindisk-, Gule- og B laa Pakhus ligger, samt en Del a f Larsens Plads. Denne Plads skulde omgives af en Mur og en stor Bygn ing opføres ud til Vandet; i Muren ind mod Toldboden, lige ud for »det røde Hav«, skulde der anbringes en Port, hvor igennem al Færdsel til og fra Pladsen skulde foregaa, og her skulde være Toldvagt, men iøvrigt skulde hele den indhegnede Plads være fri for Toldkon trol og T o ld ­ opsyn, — altsaa en fuldstændig Frihavn . Endvidere gik Forslaget ud paa, at Pladsen langs Muren ved Toldbod vejen, paa den gamle botaniske Haves Grund, skulde inddeles og ved at overbygges med Halvtage gøres tjenlig til Oplagspladser for Tjære, Beg og Tømmer. E t kongeligt Reskript af 1770 gav tildels Forslaget T ilslutning, og den 4 de Juli 1770 fik General-Commerce-Collegiet de fornødne Skøder paa det hele i Forslaget omhandlede Areal, herunder ogsaa den tidligere botaniske Have; der blev udarbejdet Tegninger og Overslag, hvorefter Bygningen vilde koste noget over 67,000 Rdlr., men — saa strandede Sagen. Handelsstanden forlangte, at hele Indretningen skulde ske for kongelig Regning, at Pakhuslejen skulde være billig og at Skibene, der kom til denne Plads, skulde være fritagne fo r baade Havne- og Lastepenge og helst ogsaa være fri fo r at svare Øresundstold. Kongen vilde im idlertid ikke lægge Penge til; han skrev den 4 . Marts 1771 i sit Svar til Grossererne saaledes: »Da jeg principielt ikke vil overtage slige Entrepriser paa min Bekostning, saa kan det tilbydes de herværende Grosserere og dem, til hvis Nytte det vil ske, at opbygge saadanne Huse for egen Regning og trække Lejen deraf«. Planen var hermed dødsdømt, thi de Paagæ ldende kunde eller vilde ikke tilvejebringe