KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

A b s a l o n s B o r g

6

sparsomme Rester af dem, thi de største og vigtigste laa paa Christiansborgs Hovedfløjs Plads. I Borggaardens nordvestlige Side findes en Rest af en Murstensbygning paa Kampestens Fundament. Den maaler 15 m i Længden og omtrent 10 m i Bredden og er delt i to Rum. I det nordlige er der en lille muret Kridtstens Brønd, hvis Bund ikke naar Grundvandet, og den har altsaa ført Brakvand. Den var ved Udgravningen fyldt med spinkle Ris. Ved Siden af den ligger nederst ved Murstensgulvet Resten af en lille Bagerovn, udforet med Ler, og ovenpaa den er bygget en anden, større Ovn, som fylder hele Rummets bager­ ste Del, og hvis Lerforing har været fornyet mangfoldige Gange ved Lægning

af et nyt Lag ovenpaa det foregaaende. V i har her øjensynlig Borgens Bagers fra den ældste Tid til Liibeckernes Ødelæggelse af den i 1369. Na­ borummet med det slidte og daarlige Murstens­ gulv har vel været Bryggerset. Huset har sikkert haft Halvtag, hældende fra Borgmuren ind i Gaarden.

Fig. 3 . M ø nt med K ong K nu d V M agnussøns og Biskop Assers Billeder.

Frit i Borggaarden, omtrent 4,5 m fra denne Bygning ligger Borgens ældste Brønd, dannet af flere udhulede Egetræsholke, omtrent 1,5 m lange og omtrent 1,0 m i indre Diameter, der som Rør er sat ovenpaa hverandre. Det er en ældgammel Brøndtype, som her er benyttet. Den kendes endogsaa fra et Broncealderfund paa Møen. I København kendes kun to Brønde af denne Form, nemlig fra Vestergade Nr. 30 (Matr. Nr. 21 N. Kv.) og fra Snaregade Nr. 12, 14 (Matr. Nr. 8 , 9 Sn. Kv .). Ud mod Slotspladsen, paa det Sted, hvor Blaataarn siden blev bygget har der staaet en anselig Murstensbygning, hvis østlige Fagademur har staaet frit, tæt indenfor Borgmuren. Dens Rester fandtes ved Udgravningen i omtrent 13 m Bredde væltede ind under Blaataarns Fundamenter. Den noidvestlige Ende af Muren var opløst i enkelte Sten, og den er nu fjernet i omtrent 3,5 m af dens Længde, Murens Tykkelse er 0,80 m. Den er væltet umiddelbart ved Siden af sit eget Fundament, som har ligget op til den faldne Murs Vestside, og Murens sydøstlige Hjørne kan endnu ses i Murværket, men den opløste Nordvestende havde ingen klar Afslutning; dog maa den staaende Mur have været lidt kortere end den opløste, og dens Længde kan antagelig sættes til 12,8 m. Væltningen er øjensynlig foretaget af Liibeckerne i 1369. Muren maa have tilhørt Borgens anseligste Bygning, den egentlige Beboelses­ bygning, Palatiet. Denne Bygnings Udseende kan vi gøre os en Forestilling om ved at betragte Byens ældste Segl fra 1296, idet vi tør formode, at Absalons