KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

H e l l i g a a n d s K l o s t e r

145

lende L ø b ere og B indere. D ette k an tyd e p aa, a t H u itfe ld h a r R et, n a a r h a n siger, a t d et er p a a b e g y n d t som et Taa rn og Ud skud , d. v. s. H alv tag sbygn ing af Christiern I I , d er an v en d te d et som K a p e l fo r sine to spæde Børn M ax im ilian s og P h ilip s K ister. T a a rn e t er fu ld fø rt i Renaissanceskifte a f Christoffer Valken- do rf i A aren e efter 1582, og M urvæ rk ets U regelmæ ssighed ty d er p aa , a t det p a a den T id h a r væ ret b rø stfæ ldig t, saaledes a t dets m iddelalderlige M u re h a r m a a tte t n ed tages i forskellig H ø jd e. D e r er im id le rtid en enkelt Del af T a a rn e t, som k ræ v er særlig O m tale, nem lig d et V ind eltrappe hus, som d a n n e r T a a rn e ts sydøstlige H jø rn e , og som i sin øvre D el er bygget som T a a rn tra p p e fo r V alkendo rfs R en aissan cetaarn h elt op til d ettes fjerd e E tage. S aa ind g aaend e, som Fo rholdene tillod det, er T ra p p e ­ hu set i 1928 und ersøg t a f Ch. Christensen og C hr. A x . Jensen, d er u d taler, at i de n ed erste E ta g e r er T rap p eleg em et m ed T rin og Spindel h elt nyt, m en selve T ra p p e h u se t er d et gam le. D et er p aafald en d e, a t T rap p ecy lin d eren sta a r h alv t ind e i selve K irk en s N o rd m u r; th i hvis den v a r sam tidig m ed T a a rn e t, hvo rfo r skulde m a n d a h av e g jo rt sig den U lejlighed a t foretage en saa besvæ rlig U d ­ h u g n in g i K irk em u re n ? H ertil komm er, a t T ra p p e n h a r h a ft en G lug m od Ø st, d er n u er ganske uny ttig , fo rd i den lukkes af den tilstødende K o rm u r, og y d e r­ m ere er T ra p p e h u se ts Ø stside m u re t som Y d erm ur, p æ n t fug et og ud en F o r­ b a n d eller F o rta n d in g m e d K o rets N o rdm u r, og Sp alten mellem de to M u re er k u n ud spæ kk et m ed K alk og Brokker. D ette m a a nødvendigvis betyde, a t T ra p p e h u se t er æ ld re end K o rets to sidste F ag og dets Apsis.10) P a a d en a n d e n Side er Korets to yderste Fag ældre end Klostrets Østfløj, id e t A d g an g e n fra d enn e Fløj er bø jet i V inkel østen om T ra p p e ta a rn e t og ind i K o ret, tyd elig t nok, fo rd i T ra p p e ta a rn e t d an n ed e en H in d rin g fo r en retlin et G enn em fø ring . M en Ø stfløjens T ilstedevæ relse m ed dens D o rm ito rium , K ap itel­ sal og K o rsg ang er en nødv end ig Fo rud sæ tn ing for Christiern I s K losters daglige V irk som hed, og d en k an d erfo r ikke væ re yngre end h ans T id . Selve B ygningsforholdene viser, a t K irkens Hovedskib og to Sideskibe er byggede p a a samm e T id , og a t d enn e æ ldste K irke h a r væ ret afslu ttet m ed en rim eligvis lige K o r gavl p a a H ø jd e m ed Trappehuset, hvorved den fik et K o r p a a et H væ lv in g sfa g ; T rapp etaa rnet v a r bygget som A d g a n g til d enn e K irkes L o ft. D e refter blev K irkens K o r forlæ nget m ed to F ag og Apsis; sluttelig blev T a a rn e t tilfø jet, og T ra p p e ta a rn e t benyttedes d a tillige til T a a rn tra p p e , idet d et fo rlæ ngedes opefter. O m T id sp u n k te t fo r Christiern I ’s Byggearbejder fand tes fø r Ild e b ra n d e n i 1728 en O p ly sn ing i et latin sk V ers p a a en af Korstolene, som i Oversæ ttelse siger, a t i A a re t 1469, d a G hristiern fø rte D anm ark s R iges Scepter, og d a den 10) C h. C hristensen og C h r. Ax. Jensen. 1. c. p. 70. 10 K øbenhavns H istorie Bd. II