KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

146 H e l l i g a a n d s K l o s t e r v irksomm e O lu f M orten ssøn led ed e og sty rede R o skildekirken, blev d ette H u s in d re tte t til L o v san g ; efter en L ak u n e i T ek sten fo rtsæ ttes m e d en P aak ald else a f St. A ugustin , et Bevis for, a t K irk en allerede i 1469 tilh ø rt et K lo ster af Helligaandsbrødre efter S t. A ugu stin s Regel. E fte r alt foreliggende k a n m a n an tag e, a t d en i 1449 næ v n te K irk e, hvis U d sm y k n in g og A rk ite k tu r v id n e r om , a t d en er b ygg et hø jst nogle fa a A a r tidligere, er bleven u d v id e t v ed K o re t a f C h ristie rn I om k ring 1469, vistnok som første L ed i h a n s B yggeplaner. I d en æ ld re K irk e v a r den n u tilm u re d e D ø r i 6. F a g u n d e r T a a rn e t P ræ sten og de gejstlige T je n e res D ø r; d en blev tilm u re t og afløst a f d en ny e D ø r i K o re t, efter a t Ø stflø jen v a r ta g e t i B rug. D en m idd elald erlig e K irkes Grund rids h avd e, b o rtset fra m in d re Skæ vheder i A nlæ get, om tre n t fø lgend e M a a l: T o ta l Læ n g d e 52,1 m , d e ra f K irk esk ib et 30,0 m og K o re t 22,1 m . T o ta l B redd e 22,0 m , d e ra f H ov ed sk ib et og K o ret 11,3 m og h v e rt Sideskib 5,35 m . F ø r C h ristie rn F s Forlæ ngelse af K o re t h a v d e d et g am le K o r en Læ n g d e a f 7,7 m . T a a rn e ts G ru n d rid s er om tre n t e t K v a d ra t m e d 7,0 m Side. D en e n d n u sta a e n d e Del af Vestfløjen, som n u kaldes H ellig aan d shu set, og som i 1896 a f S torch er fø rt tilb ag e til sin op rind elige F o rm , er en B ygning p a a to Stokvæ rk. D en ligger p a a K irk en s nordvestlige H jø rn e p a a en s a a d a n M a a d e , a t H alv d e len a f dens Sydgavls B redde in d g a a r i K irk en s N o rdm u r, hvorved d er b liv er A d g an g fra K irk en til n ed erste Stokvæ rk g en n em d en tid lig ere om talte D ø r i K irk en s første Fag. B ygningen er ligesom K irk en bygg et p a a et svæ rt K am p e ste n sfu n d am e n t. D ens Syldsten og B yggehorizont h a r ligget no g e t hø jere en d fo r K irk en s æ ldste D el,11) hv ilk et stemm er m ed en Forskel p a a 20— 25 A a r i O p fø relsestid en fo r de to Bygninger. M u rvæ rk et er u d fø rt i et uregelmæ ssigt M unk esk ifte, h v o ra f k u n enkelte D ele er b e v a re t efte r R e stau rerin g en . L an gm u re n s U d sm y k n in g er, b o rtset fra V in d u e rn e , ind sk ræ nk et til en m ed S avsnit forsynet, sv ag t u d k ra g e t Gesims. G av lene er K am g a v le m e d smalle, sp id sbuede B lendinger. B ygningen h a r i n ed erste Stokvæ rk m o d V est 10 og m o d Ø st, p a a G ru n d a f d en tilstød end e N o rd flø j, k u n 7 V in d u er, som h a r K a rm e m ed dobb elte, i Sp id sbu ern e tre d o b ­ belte retv ink led e False saavel u d v e nd ig som indv end ig . I øverste Stokvæ rk er d er m o d V est 14 og m od Ø st k u n 10 m in d re, ru n d b u e d e V in d u e r. Sydgavlen h a r ing en V in d u e r, m e n to D ø ra a b n in g e r, den ene in d til K irk en og d en an d en vest fo r d en første u d til K irk eg aard en . D eres K a rm e er sm ykkede m e d False og glacerede Fo rm sten. I N o rd g a v len v a r d er i u n d e rste Stokvæ rk to spidsbuede A ab n in g er in d til d en n ed rev n e U d lø b erflø j. __________ ______ X1) C h. C h ristensen og C h r. Ax. Jensen. 1. c. p. 80.