KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

192 U d e n b y s E j e r e s G o d s H u set v a r o p fø rt p a a et svæ rt K am p e ste n sfu n d am e n t, som la a p a a d et faste L e r ; M u ren e v a r 0,46 m eller 1 / 2 S ten tykke, og M u rfo rb a n d e t v a r et noget uregelmæ ssigt K ry d sfo rb a n d m ed et større A n ta l p a a h in a n d e n fø lgend e B indere i L øberskiftern e. D e t er et a f de æ ldste og p rim itiv este E k sem p ler p a a K ry d s­ fo rb a n d i K ø b en h a vn . M urstensstørrelsen v a r 27— 28 X 13— 13,5 X 8,5— 9 cm . Bygningen h av d e m o d V est et sto rt R um , A u d i t o r i e t ; d et h a v d e M u rsten s­ gulv, h v o ra f d er fa n d te s tydelige Spo r i K o te 7,22— 7,65. D e t strak te sig til en T væ rm u r, hvis S amm en stød m ed Syd fag ad en la a om tr. 19 m fra Bygningens Sydvesthjørne. T væ rm u re n s F u n d am e n t bestod næ rm est af M u rb ro k k e r, og det synes k u n a t h av e b a a re t et B indingsvæ rks Skillerum . I d et m in d re R um øst fo r d ette Skillerum fa n d te s in te t M u rste n s g u lv ; m uligvis h a r h er væ re t T ræ g u lv eller Lergulv. Senere h en , m e n fø r 1756, v a r A ud ito riebygn ing en s Ø ste nd e n ed rev et, saa- ledes a t Læ n g d en a f Sydf ag ad en blev om tre n t 15,7 m , m en af d en d ertil sva­ ren d e G av l er in te t Spo r fu n d e t. Siden h en blev K arm elitern es K o lleg ium k øb t a f C h r is t o ffe r V a lk e n d o r f og i 1588 ta g e t i B rug til det efter h am o pk ald te S tu d e n t e r k o lle g iu m . D e g am le B ygninger synes, m in d re O m d a n n e lse r frareg nede , a t h av e væ re t b e n y tte t til 1 7 4 3 — 44 X ) 0g d er k a n d erfo r u d d rag es adskillige O p ly sn in g er om B ygn ingerne af d ette K ollegium s æ ld re A rkiv. D et frem g a a r d e ra f,52) a t G ad eh u se t v a r en to E tag ers Bygning, hvis n ederste E ta g e v a r g ru n dm u re t og m ed H væ lv ing er. G a d e f ag ad en h av d e b u ed e V in d u e r m ed T ræ sk o d d e r og p a a M id te n en G a d e ­ dø r af E g etræ . In d e n fo r D ø ren gik en b re d T væ rg a n g n ed til G a a rd e n , og i d enne G an g v a r d er en S te n tra p p e op til d en øverste E tage. D e hvæ lvede R um i d en u n de rste E ta g e v a r v ed en b re d L æ n g d eg an g d elt i 4 G ad evæ relser og 4 G aardvæ relser, som vistnok op rind elig ligesom senere b en y tted es saaledes, at G ad evæ relsern e v a r S tu d erek am re fo r to P e rson er og G aard væ relserne deres Sovekam re. S tu d erek am ren e v a r o p va rm ed e m ed K akk elovn , hvis volum inøse Skorstene tog m egen P lad s op i L æ n g d e g a n g e n ; op rindelig h a r d er muligvis væ re t a ab n e K am in e r og ikke K akkelovne. S tu d erek am ren e h a v d e Gulvfliser, og fra h v ert Sov ek amm er fø rte en D ø r u d til G a ard en . D en øverste E ta g e v a r, n a a r m a n ta g e r H u sets betydelige M urtykk else i B etrag tn ing , rimeligvis ogsaa af G ru n dm u r. A d g an g e n skete ad S te n tra p p e n i T væ rg an g en . D ens In d d e lin g i Væ relser og G ang e v a r som Stueetagens. Sove­ k am ren es D ø re fø rte h e r u d til en m ed T a g ov erdæ kket Svalegang a f T ræ , som v a r op sat langs G a a rd fa g a d e n , og fra d enn e fø rte en V in d e ltra p p e af T ræ n ed til G a a rd en .

51) H. J. Helms. Valkend. Koil. Hist. p. 158. 52) H. J. Helms. Valkend. Koli. Hist. p. 53 ffg.