KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

219

S t a d s r e t t e n a f 2 9. M a r t s 1 2 9 4

søgt af Borgens Foged og sammes Klerk og af de to Raadmænd, som vogter Seglet, og som har Nøglen til Seglets Gemme, og den anden Nøgle har nævnte Foged og Klerk paa Borgen. Hvis der handles herimod, skal de, som har Nøg­ lerne til nævnte Segl, straffes efter Biskoppens Dom. 2 1 . Det bestemmes, at Raadmændene skal tilkalde Fogeden paa Borgen til hver enkelt Forhandling, som de afholder i Fællesskab, og intet maa begynde eller slutte, uden at han er til Stede eller den, som han sender i sit Sted af vore Husfolk, dersom han personlig er forhindret. Hvis der handles herimod, skal hver Raadmand, som var til Stede i en saadan Forhandling, bøde til Biskoppen 3 Mk. og lige saa meget til Stadens Gavn. 2 2 . ( 13 . 5 4 ). Borgerskabet har lovet saavel paa egne som paa dets Arvingers Vegne og bekræftet det med Ed, at i Fremtiden skal det ikke være nogen Borger tilladt at pantsætte eller behæfte, give, sælge, mageskifte eller under nogen Form afhænde sin Grundejendom til nogen Fyrste eller R idder eller Mand, som al­ mindeligvis kaldes Herræman eller til noget aandeligt Sted, men hvis nogen af Nødvendighed er tvungen til at afhænde sin Grundejendom, er det ingenlunde tilladt ham at gøre dette, med mindre han giver Biskoppen et lovligt Salgstilbud, og drister nogen sig til at handle anderledes, skal hans Skøde være ugyldigt og ikke opnaa betryggende Stadfæstelse, hvor meget det end iøvrigt kan synes skær­ met af Loven. Dog skal han ikke sælge dyrere til Biskoppen end efter almindelig Værdsættelse af Grundejendomme og Huse. Men vi vil, at denne Vedtægt ogsaa udstrækkes til de Agre, som nogle Borgere har ved Staden Havn. 2 3 . ( 14 . 5 4 ). Ingen, hverken Enke, Forældreløs eller Myndling inden for Staden maa tage nogen Værge eller Forsvarer i sin Sag, som lever udenfor Sta­ den, uden Biskoppens særlige Tilladelse. Den, som handler herimod, skal bøde til Biskoppen 20 Mk. og lige saa meget til Stadens Gavn. 2 4 . Det bestemmes, at overalt, hvor for nogen Handling Bøder skal gives til Biskoppen og Staden, skal den forurettede først tilfredsstilles, dernæst Biskop­ pen og siden Staden, og hvis Borgerne handler derimod, mister de Bøderne, og de tilfalder Biskoppen. 2 5 . ( 15 . 5 4 ). Det bestemmes, at ingen, som har Grundejendom i Staden,22) for denne Grundejendoms Skyld har Stemme og Magt til paa nogen som helst Maade at hindre Stadens fælles Gavn, nemlig at Grave eller Veje, hvor det efter forstandige Mænds Raad synes Biskoppen nyttigt, og der gives tilstrække­ lig Godtgørelse, naar selve Grundejendommen mistes. Og hvis Raadmændene af nogen Borger kræver Tømmer, Sten, Jern eller Kalksten eller lignende, da skal ingen vove at modsige, under Straf af at fortabe det krævede, naar der gives tilstrækkelig Pris for samme. 22) 1377 tilføjer: Havn.

Made with