KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

D e t g e n o p f ø r t e K ø b e n h a v n s H u s

15

Fig. 13 . Snit gennem Slottets Vold. Skraaningen ses som en sort Stribe over Leret.

viser det sig, at Ydermuren endnu paa den Tid havde bevaret Tindemurens Vægtergang i Riddersalen og i Raadstuefløjen mod Øst og i Drabantsals-, Kirke- og Køkkenfløjen mod Sydvest og Vest. Vægtergangens Gulv ligger omtrent 8,0 m over Daglig Vande, og dersom den ikke er forhøjet i Tidens Løb, har Slottets Tindemur altsaa haft en Højde paa omtr. 10,0 m. Paa Lerbakkens øverste Flade laa Slottet. Det var ikke som Absalons Borg et fritliggende Palatium med tilhørende halvtags Udhusbygninger spredt langs Ringmuren, men bestod af et sammenbygget Komplex, omsluttende Slotsgaar- den. Bygningernes Hovedmure var funderede paa den faste Bund og ført op igennem Lerfylden paa svære Fundamenter af raa Kampesten, lagt i Lermørtel, og der var kun meget lidt af Absalonsborgen, som blev benyttet i det nye Anlæg. Dette kan nu kun paavises ved det gamle vestre Taar ns Vestside og ved en kort Strækning af Ringmuren, som blev sammenbygget med Slotsbyg­ ningernes Ydermure. Vestre eller bagerste Taarn, som i 1369 blev nedrevet omtrent til Kampe­ stensfundamentet, blev nu genopført, men Sidemurene fik Fortandinger, saaledes at de kunde sammenbygges med Slottets Ydermure. Paa Slottets Nordvestside ligger Resterne af en større Bygning; dens Gavl