KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

D e t g e n o p f ø r t e K ø b e n h a v n s H u s

18

har sikkert stedse rummet Slottets R iddersa l Tegningerne fra 1707 viser, at den har haft en hvælvet Kæ lder og to Etager. Syd for vestre eller bagerste Taarn ligger der et til Riddersalsfløjen svarende Fundament af en omtr. 10,0 m bred Bygning med Façade mod Sydvest; dens Mure og Fundamenter er for største Delen fjærnede ned til Kote 1,6, Niveauet af Absalonsborgens Gaardsplads. Dens Ydermure har som ved Riddersalen dan­ net en Tangent til den gamle Ringmur, hvis Murværk længst mod Øst er bevaret som Del af den. Paa dette Sted staar der indenfor den en Blok af en 1,4 m tyk Teglstensmur, fuget paa Ydersiden. Dens Anvendelse er ligesom Brugen af det 0,7—0,9 m brede Mellemrum mellem de to Mure endnu uklar. Indenfor Bygningen findes iøvrigt Rester af to 0,50 m tykke Teglstens Skillerumsmure, Bygningen har utvivlsomt bl. a. rummet Slotskapellet. Mellem Riddersalen og Kapellet laa en uregelmæssigt formet Bygning, hvis Yderfaçade strakte sig over Vestsiden af vestre Taarn. Paa begge Sider af Taarnet stod Ydermurens Kampestensfundamenter i Lerfylden helt op til Kote 3,6 og ovenpaa dem de nederste Skifter af Murstensmurværket. Syd for Taarnet laa denne Ydermur paa en Strækning væltet ned ad Voldskraamngen, hvilket formentlig er sket, da denne Fløj blev ombygget i den første Halvdel af det 16. Aarhundrede. Gaardfaçaden har strakt sig mellem Riddersalsfløjens og K a ­ pelfløjens Gaardhjømer, men af dens Kampestensfundament er der ikke meget bevaret. Det meste synes at være styrtet ned, da Slottets yngste Brønd, den som hidtil almindelig kaldtes Absalons, blev gravet. Denne Nedstyrtning viser, at denne Brønd er yngre end det efter 1369 genopførte Slot, og den er rimeligvis fra den sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede. Denne Fløj, hvis eneste Kælderrum var det lille Rum indeni vestre Taarn, var sikkert fra første Færd, ligesom senere, Slottets Køkkenfløj. Absalonsborgens gamle Brønd blev, som Udgravningen har vist, ikke taget i Brug efter 1369. Derimod fandt man i Slotsgaardens Midte en stor Træ ­ brønd omtrent 1,8 m i Kvadrat, som utvivlsomt har været Slottets Brønd, indtil den førnævnte yngste Brønd blev gravet og sat med Kampesten. Træbrønden kunde ikke bevares paa sin Plads, idet den laa i det nuværende Slotstaarns Fundament. Paa Slottets Østside laa dets store Hovedtaarn, Blaa Taarn. Dets Udstræk­ ning, 15,0 m X 14,7 m, kendes fra Opmaalingen i 1707. Det viste sig ved Udgravningen, at en stor Del af Fundamentet er bevaret, men dog ikke saa meget, at man overalt kunde følge Taarnets ydre Kontur. Her er Nedbrydningslagene bleven fjærnede, inden Taarnets Grundsten blev lagt, og derefter er en Murrest, som endnu stod tilbage af Absalons Pa- latium, bleven væltet. Den ligger nu, som den faldt, underst i Blaa Taarns