KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

22 K ø b e n h a v n s S l o t u n d e r K o n g e m a g t e n foretaget store Nybygningsarbejder, og af mindre Istandsættelsesarbejder kendes kun Bislagsstenene ved Foden af Riddersalstrappen, som stod her til Slottets sidste Tid, og som endnu findes i Nationalmuseet. Det ene af disse, som bærer Aarstallet 1503, viser indenfor en gothisk Ramme et siddende Billede af Kong Hans med Krone, Scepter og Rigsæble ovenover et Skjold med Umons- vaabnet. Dets Stil peger paa Adam von Duren som dets Mester.2) Man skulde tænke sig, at dets Pendant havde fremstillet Dronning Christine, men dersom et saadant Billede har eksisteret, maa det af ukendte Aarsager være bleven ødelagt og erstattet med et andet, som viser en kronet Dronnmgeskikkelse med Scepter, utvivlsomt fremstillende Christiern I I ’s Dronning Elisabet, men hendes Vaabenskjold staar ufuldendt; det maa i Følge Sagens Natur være yngre end Brylluppet, altsaa været opsat efter 1 5 1 5 , rimeligvis under de af Christiern II foretagne Ombygningsarbejder paa Slottet. Der findes forskellige Dokumenter og et Par Kunstværker, som vidner om, at Christiern I I har ladet udføre Arbejder paa Københavns Slot. Nøjagtig tidfæstes kan de ikke. Arbejder af blivende Art kan bl. a. være udført ve Kroningen i 1 5 1 4 og ved Prins Dans’ Daab i 1 5 18 , men forskellige Doku­ menter tyder paa, at de navnlig samler sig om Tiden efter Kongens Uden­ landsrejse i 1 52 1 . Der er fra denne Tid Oplysninger i Regnskaberne om, at Kongen antog Haandværkere af snart sagt alle Fag i Nederlandene og sendte dem hjem. Der foreligger endvidere et Brev fra en Bygmester M ichiel Heynnch van Haer- lem til Kongen, som er dateret 10. Juni 1 52 1 . Michiel van Haerlem tilbyder at sætte et treetages ottekantet Spir paa det firkantede Bagertaarn paa Køben­ havns Slot. Han mener, at det vil pryde Gaarden, idet det er Hovedudsigten, naar man kommer ind i denne. Det ligger paa den gamle Side af Gaarden, hvor Køkkenet, Bryggerset og Bagerset findes, og det er sagt ham, at Taarnet er stærkt nok funderet til, at det kan bære Spiret. Det er, med andre Ord, det firkantede Taarn, hvis Underdel endnu er bevaret i Borgruinerne, og som stammer fra Borgens absaloniske Anlæg. Michiel van Haerlem foreslaar ogsaa forskellige Arbejder, der kan udføres i S lo tsk a p ellet, nemlig først et Pulpitur med tilhørende Dør ved Sydsiden for Tjenerskabet, som skulde opsættes paa Kapellet under Dronningens Pulpitur, hvorved man skulde faa bedre Resonansforhold og endvidere et 6 Fods eller et 8 Fods Orgel ved Koret og Prædikestolen. Om disse Forslag er bleven taget til Følge, vides dog ikke. I de samme Aar er ogsaa Altertavlen i Kapellet bleven fornyet, idet der blev opsat en gothisk Altertavle af Snitværk med sammenklappelige Fløje. Tavlen 9) D ansk biogr. Lex. V I p. 157 .