KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

38 V o r F r u e K i r k e og mere end dobbelt saa hø jt som de lave Sideskibe. Højkirkevinduerne var længere end Sideskibenes og gav K irken et stærkt og rigeligt Lys. K irken havde seks hvælvede Fag i hvert af de tre Skibe, rektangulære i Hovedskibet, men kvadratiske i Sideskibene. Mellem Skib og Kor var der indskudt to Korsarme pa a to Fags Bredde med Hovedskibets Højde, men de traad te ikke frem foran Sideskibsmurene. I Koret var Hvælvingsfagene lidt smallere end i Hovedskibet og i Korsarmene, men Højkorets M u re havde samme Højde som Hovedskibets.

Fig. 26. Tympanonrelief fra Vor Frue Kirke.

Den tresidede Afslutning af Højkoret var omgivet af en lavere Koromgang, udform et som en K rans af fem tresidet afsluttede Kapeller. Kirkens højgotiske Stil røber nordfransk Paavirknmg, og Koromgangen med dens fem Kapeller, som gav rummelig Plads saavel til Processioner som til Sidealtre, ha r sine Forbilleder i franske Kathedraler som Chartres, Rheims, Amiens, Noyon og Soissons. Vor F rue Kirkes nærmeste Slægtning er dog St. Peders Kirke i Malmø , hvis gotiske Ombygning synes at være paabegyndt i 1319. Vor F rue Kirke var ved sin Genopførelse en taarnløs Kirke, hvis ydre Længde, 71 m, svarer ret nøje til den nuværende Kirkebygning, T a a rn e t fra ­ regnet, medens Bredden var om trent 23,5 m. Ved Udgravninger i den nuværende Kirkes Koromgang er der fremdraget Rester af Ydermuren i de tre m idterste Kapeller i den middelalderlige K o r­ omgang. De Formsten, som fandtes ved Udgravningen, og som m aa stamme fra Koret, viser forholdsvis enkle og usammensatte, kraftige Profiler og maa rimeligvis henføres til Aarene nærmest omkring 1300. M an kan da formode, at