KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

46 P r æ s t e s k a b e t stærk Stigning, og det m aa formodes, at Kantoren senest i 1415, kort før Biskop Peder Lodehats Død, ha r opnaaet R angen som Kapitlets anden Prælat og som Dekanens Stedfortræder.29) D a Kantorens Forretninger stadig voksede, besluttede Biskop O luf M o r ­ tenssøn, at der skulde gives ham en Medhjælp, en Succentor, og 12. November henlagde han med Kapitlets Samtykke St. Olafs Alter og dets Ind tæg ter til K a n to rie t; Altrets hidtidige evige V ikar skulde dog beholde sine Indægter, saa længe han levede.30) Denne Æ ndring i Alterets Fundats blev im idlertid i 1487 anfægtet af en vis Johannes V itzendorp,31) saaledes at der i 1492 m aatte skaffes en pavelig Stadfæstelse af O rdn ingen.32) Det sidste Kanonikat blev oprettet 2. December 1522 af Biskop Lage U rne, der sikrede dets Bestaaen ved at skænke det Smø rum og Ledøje Kirker som Præbende. Det skulde stedse besættes af Roskilde Biskop m ed en magister sacerdos theologiæ, eller i alt Fald en Person, som havde taget en G rad i Kirkeretten, og som baade kunde holde Forelæsninger ved Universitetet og prædike for Folket.33) Kapitlet afholdt sine Møder i en Forsamlingssal i Kapitelhusets øverste Stokværk. K irken havde fra sin ældste T id sit til Vor Frue viede Højalter m id t i Højkoret og vel ogsaa sit Sognealter, Hellig Kors Alter, i det fo ran ­ liggende lavere Kor. Dets Koromgangs 5 N icher v ar beregnede p a a Opstil­ ling af Altre. Ved Højalteret og ved Sogne alteret forestod Kannikerne og deres Ko r­ vikarer utvivlsomt stedse Gudstjenesten. Ved de talrige Sidealtre, som efter- haanden fremkom, blev der p a a ganske faa Undtagelser næ r indsat særlige Præster, de saakaldte evige Vikarer, vicarii perpetui. Nogle, og navnlig de ældste Altre, var Kapitelsaltre, ved hvilke Dekanen og Kapitlet eller undtagelsesvis Biskoppen i Roskilde havde Kaldsretten, men de fleste var Lægmands altre, ved hvilke Kaldsretten udøvedes af det Gilde eller den Lægmandsslægt, som havde stiftet Altret. Hvorledes end den evige V ikar blev kaldet til sin Stilling, m aatte han søge Institution og Collation hos Kapitlet, som altsaa godkendte Valget og indsatte Præsten i sit Embede.34) De evige V ikarer afholdt foran A ltret de Gudstjenester og Sjælemesser, som var paab ud t af Stifteren i Altrets Fundats, og de lønnedes med største Delen af Indtægterne ved A ltret og ved dets Gods. _ 29) A.P. Nr. 1104 jfr. K .D . IV Nr. 25 . Nr. 27 . so) K.D . IV Nr. 155 . 31) Rørdam. Kbh. K . og K l. p. 119 . 32 ) K.D . IV Nr. 219 . s3) Werlauff. Kbh. Univ. Hist. Kbh. 1850 p. 88 ffg. 34 ) K.D . IV Nr. 184 . Nr. 215 . 43 . K.D . IV Nr. 90 . 104 . 114 . K .D . IV 37 .