KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

P r æ s t e s k a b e t 4 7 Det er muligt, at Kannikealtrene i den ældste T id blev betjent af Kan- nikerne selv og deres Korvikarer, men senest ved Lægmandsaltrenes Frem ­ komst m aa i alt Fald Vikarpræsteskabet være blevet indført. Tidligst nævnes en evig Vikar ved Navn 9. Oktober 1357 i et Dokument, der omtaler Hr. Luthbertus ved Kirkens Apostelalter.35) Vikarerne samledes siden i det saakaldte Vikarkapitel eller lille Kapitel, capitulum minus, som tidligst nævnes 25. Janu a r 1445.36) Kapitlets ældste kendte S tatuter er affattede kort før 1450, da Vikaren, Hr. Asger Jenssøn, skænkede Kapitlet Grunden til et særligt Kapitelhus, som blev bygget paa St. Peders Kirkegaard, nordvest for Kirken, Matr. Nr. 265/1689 Nr. Kv.37) Statuterne viser, at Vikarkapitlet var et gejstligt Broderskab, som samledes hver M aaned til Hæder for Kirken for god Enigheds Skyld og for at formane de forsømmelige. Det blev forestaaet af en blandt Vikarerne valgt Prior. Statuterne gav Regler for Gudstjenestens Udførelse, hvoraf det bl. a. frem- gaar, a t Vikarerne intet havde at sige over Sognealtrets Gudstjeneste. Der var fastsat Bøder i Penge eller tysk 01 for begangne Forseelser. Paa flere Punkter m inder S tatuterne om Lavsskraaeme. Saaledes m aatte en i Broderskabet ny indtrædende V ikar bekoste sin Indgang med et Gæstebud, som omfattede tre Retter, der skulde bestaa af Saltmad, efterfulgt af fersk Kød med Søbe, og dernæst stegte Kødspiser med Smør og Ost. Til Maden hørte en Tønde godt 01. Gildet skulde afholdes i Løbet af den første Maaned efter Indtrædelsen. Den nye V ikar skulde møde i Koret i hvid Overkjole og med H æ tte ; han skulde overtage sine Pligter og Hverv paa hævdvunden Vis og betale en rhinsk Gylden. Den yngste V ikar var Mundskænk og Skaffer ved Kapitlets Møder. Ligesom i Lavene skulde Stridigheder imellem Vikarerne i første Instans afgøres indenfor deres eget Kapitel.38) Dersom m an kan slutte fra en samtidig med Statuterne paabegyndt For­ tegnelse over Vikarerne, har der i de første Aar, bortset fra de afdøde, været 12 evige V ikarer.39) 5. Ja n u a r 1468 lod Biskop Oluf Mortenssøn Statuterne ændre for at bringe dem i nøjere Overensstemmelse med Reglerne for de evige Vikarer ved Roskilde Domkirke. De nye S tatuter strammer Bøderne for Forseelser ved Gudstjenesten, og

35) K.D . IV Nr. 17 . 3G) K.D . I Nr. 130 . 37) K.D . IV Nr. 53 . K.D . II Nr. 75 . K.D . III Nr. 27 . K.D . IV Nr. 57 . 123 .

38) K.D . IV Nr. 53 . 39) K.D . IV Nr. 54 .