KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

V o r F r u e K i r k e s B y g g e f o n d e l l e r F a b r i c a 4 9 den Forpligtelse hvert Aar at opfede to Svin for Borgen og at gøre Hovarbejde paa denne.45) B landt Kirkens Velgørere i dens første T id er ogsaa Præsten Hr. Eskil selv, som i Absalons Testamente var bleven med hans skindforede Kappe, cappa forata, og som synes at være død som Kannik i Lund. H an gav ved sin Død til sin Aartide, der blev afholdt 18. Juni, til Kirken 2 Bol Jord i Tummæthorp, nu Tømme rup i T aarnby Sogn.46) Om Gaver af Jordegods fra Bispestolens Side foreligger der intet Dokument bevaret, men n aar m an betragter Ejendomsforholdene i Jordebogen af 1377, virker det paafaldende at se, at Vor Frue Kirke endnu paa dette sene Tids­ punkt ejer den overvejende Del af Grundene paa begge Sider af Nørregade fra Vor Frue Kirkegaard mod Øst og St. Pederstræde mod Vest og lige til Nørre Port, altsaa langs den ældgamle Hovedlandevej, og at det samme er Tilfæ ldet pa a Nordsiden af Vestergade fra Larsbjørnsstræde til Vester Port, altsaa paa den Jord, hvor m an tør formode, at Kongsgaarden Havn og dens T o f tejord ha r ligget. Det synes rimeligt, om disse Arealer netop maa være bleven overladt Kirken paa et tidligt Tidspunkt, medens Jorden endnu var ubebygget og i Byens Herres, Roskildebiskoppens, Eje. Det har da været en Gave til Kirkens Opførelse og Vedligeholdelse, altsaa til dens Fabrica, enten fra Absalon eller fra Peder Sunessøn. Alt Kirkens Gods, og ikke mindst Landgodset, var underkastet hyppige Mage­ skifter, dels mellem de gejstlige Institutioner indbyrdes, dels mellem Kirken og Kongen, Adelsmænd eller andre, og der er ikke bevaret Adkomst eller Mage­ skiftebreve i tilstrækkeligt Antal til, at Landgodsets Ejendomshistorie kan ud­ redes. For Købstadgodsets Vedkommende var Mageskifter mindre almindelige, og navnlig Lejebrevene for dette Gods er tilstede i saa stort Tal, at man her kan følge de store Linier i Udviklingen. Men paa den anden Side maa det siges, at hvor om fattende Købstadgodset end var, udgjorde det dog kun den m indre Del af Kirkens Formue og Indtægt. I det første Aarhundrede blev de fleste Godsgaver skænkede til Kirkens Byggefond, og dettes Administratorer, Kirkeværgerne, tutores eller procuratores, modtog og forvaltede Godset i Overensstemmelse med Gavebrevets Vilkaar. Det modtagne Gods blev bortlejet, Landgodset for en aarlig Landgilde­ afgift i Naturalier og Køb stadgodset for en aarlig Pengeafgift, som sædvanlig betaltes med Halvdelen til Paaske og Halvdelen til Mikkelsdag, og som kaldtes Landgilde, Husleje eller Jordskyld.

45) E. Nystrøm. Lyngby Sogn p. 155 ffg. 4G) K.D . II Nr. 1 . 18 . Juni. L. Weibull. Necrol. Lund. p. 117 .

4

K ø b en h avn s H istorie

B d . II