KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

V o r F r u e K i r k e s B y g g e f o n d e l l e r F a b r i c a 51 opnaa Syndernes Forladelse og det evige Livs Miskundhed, bør man gøre gode og fromme Gerninger i dette dødelige Liv og helst efterlade sit jordiske Gods til Kirker og hellige Steder, udtaler han, at han brændende af Iver for at frelse sin og sin Hustru Christina Ebbesdoters og deres Børns Sjæle og til Guds Tjenestes Fornøjelse skøder og overdrager 9. August 1415 alt sit Gods i Ølsiø- maghlæ i Ramsiø Herred, nemlig 1 Gaard paa 10 Ø rtug Jord, som giver 3 Pd. Korn, 2 andre Gaarde paa 8 Ø rtug Jord, som hver giver 1 Pd. Korn, og 1 øde G aard paa 2 Ø rtug Jord, som plejede at give 1 Pd. i aarlig Landgilde, med alt deres Tilliggende, uden Undtagelse, til det hæderværdige Kapitel i København paa følgende V ilk a a r: Kapitlet skal aarlig betale af Indtægten af Godset 2 Pd. Korn til Kirkens Byggefond og til de syge i St. Jørgens Kloster ved København 1 Pd. Korn. De resterende 3 Pd. Korn med alle andre Indtægter og Redsler af Ejendom­ men skal frit overgives Kapitlet, dog saaledes, at dette lader holde min og min Hustrus Aartide med Vigilier og Messer i Kirkens Kor, naar vi hver især er døde, og herfor fordeler aarlig 2 Skiil. grot til hver af de Kanniker, som er til Stede ved Aartiden. Og for at jeg ikke skal lide større Skade ved min Fromhed end gavnligt er, har de H errer Kanniker i Kapitlet været ivrige for at yde mig Erstatning foi mine U lemper og lovet aarlig at betale mig og min Hustru til vort Underhold, saa længe en af os lever, 5 Mk. Sølv i to Terminer, nemlig 3 Mark til Korsets Ophøjelsesdag og de øvrige 2 Mark til Palmesøndag. ) Som m an ser, kunde Byggefonden endogsaa optræde som Forsørgelseskasse. Kirkeværgedømmet, tutoria, fik som Løn for sit Arbejde efterhaanden et lille Beneficium af nogle af Fabricas Gaarde. Denne særlige Anvendelse findes ikke optaget i Lejebrevene, men undertiden i Paaskriften paa deres Bagside. Jordebogen af 1377 giver den ældste sammenhængende Oversigt over Vor Frue Kirkes Ejendomme, idet den opfører 56 Gaarde eller Grunde, der tilhører Kirken, og 9, som udtrykkelig henføres til bestemte af dens Altre. Blandt disse var der adskillige, som Kirken afhændede i den fattige T id efter Byens Øde­ læggelse i 1368, og det kan ikke oplyses, hvorvidt de var henlagt til Fabnca eller til Kannikebordet. Heller ikke de øvrige kan uden videre tages til Indtægt for F a b ric a ; enkelte af dem viser sig ved nøjere Undersøgelse at være overført til nogle af de ældste Altre, f. Eks. til St. Margrethe Alter eller til Sjælealter, og andre h a r tilhørt Kannikebordet, og disse sidste vil give sig til Kende, naar man sammenholder det Regnskab, som Kirkeværgerne i 1520 — 1521 har affattet over Kirkens Fabrica med Fortegnelse over det Gods, som Universitetet modtog ved R eformationen, saaledes som det fremgaar af Universitetets ældste Jo rd ­ 50 ) K.D. IV Nr. 26. 4*