KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

K a n n i k e b o r d e t s G o d s

65

3. K A N N I K E B O R D E T S G O D S Den første og største Gave til Kannikebordet blev utvivlsomt givet af Biskop Peder Sunessøn, da han oprettede Kapitlet med 6 Kanniker, hvis Præbender bestod af 6 Sognekirker, som oprindelig tilhørte Bispestolen, nemlig de 3 i Kø­ benhavn, St. Clemens, St. Nicolai og St. Peder og de tre udenfor Byen, Brønshøj, Amager (T aarnb y ) og Awarthæ øfræ (Rødovre). Stiftelsesbrevet er ikke be­ varet, ej heller dets Dag eller Aar, men selve Stiftelsen omtales i Kirkens Gave­ bog paa Peder Sunessøns Dødsdag 29. Oktober 1214.143) Den første Dekan, som hed Absalon, og hans Medbrødre, jratres, omtales i 1209, og Kapitlets Oprettelse m aa derfor senest sættes til dette Aar.144) Landsbykirkernes Hoved­ indtægt var deres Korntiende, og de kan vel have h aft enkelte Gaarde tillagt som Fæstegods. I København havde St. Clemens et Landdistrikt, men dets Korntiende var jo allerede afgivet til Vor Frue Kirkes Fabrica, og dens saavel som de to andre Kirkers væsentligste Indtægt var vist den Fisketiende, som de indkrævede under det aarlige Sildefiske, men den beholdt Biskoppen.1*5) Til Kapitlet var der da næppe levnet andet end Sognepræsternes sædvanlige smaa Indtægter, og det var vel disse Stillinger, som Kannikerne overtog, om end de sædvanlig bestred dem ved H jæ lp af Vikarer. Kannikernes ældste Betegnelse fratres, Brødre, og den latinske Benævnelse paa Kannikebordet, hvoraf de havde deres daglige Underhold, mensa com- munis, d. v. s. Fællesbordet, kan vel tyde paa, at Kapitlet oprindeligt har været tænkt som et klosterligt Sam fund under Dekanens Ledelse, og et saadant lille Kloster kan i og for sig godt have været til i de første halvhundrede Aar af Kapitlets Eksistens, uden at det har efterladt sig S p o r; thi end ikke Kannikernes Navne kendes i dette Tidsrum . P aa den anden Side bør det nævnes, at da Biskop Peder Vognssøn samtidig byggede sin Domkirke, St. Clemens i Aarhus, fordelte h an i Brev af 14. November 1203 sin Godsgave mellem et Fællesbord og Kannikernes Præbender, og her var altsaa et Fællesbord, skønt Kannikerne ikke dannede et Klostersamfund. Forholdet kan have været ligesaa i Køben­ havn. Men allerede før 1280 m aa Kannikerne i alt Fald her have haft deres egne særlige Boliger, thi ved denne T id skænkede den tredie Dekan Nicolaus sin G aard M atr. Nr. 243/1689 Klb. Kv. til fremtidig Embedsbolig for De­ kanen.1*5) De almindelige Kanniker synes dels at have boet i visse af Kirkens Gaarde, dels, som Dekanen Nicolaus, selv at have ejet deres Residensgaard. 143) K.D . II Nr. 1 . 29 . Okt. 144) S.R.D. V p. 493 . 145) K.D . I Nr. 76 . 14G) K.D. II Nr. 1 . 29 . Aug.

5

K ø b en h avn s H istorie

B d . II