KøbenhavnsHistorieOgTopografi_II

V o r F r u e K i r k e s A l t r e o g d e r e s G o d s 85 Sn. Kv. i Snaregade, som var skænket om trent 1399 af Hr. Johannes Møltike, og som siden blev den østlige Halvdel af Snares Gaard.2™) Af Landgods ejede Altret 10 G aarde i Ordrup i Gentofte Sogn, som i 1507 med Biskoppen af Ros­ kildes Tilladelse og Altrets Patron Peder Møltikes Samtykke blev mageskiftet til Kong Hans mod Kronens to Gaarde i Klovtofte, to i Vridsløselille, en i Brøndbyøster, en i Nybølle og en i Blaserød 2å0) 16. St. Johannes Evangelistes (Kalente eller Kalendarum) Alter nævnes tidligst 6 . Jun i 1482281) og m aa formodes at have været Lavsalter for Kalente- gildet, hvis Tilværelse kun kendes fra Altret og dets Gods. Kalentegildets Lavs- gaard var Altrets G aard M atr. Nr. 235/1689 Klb. Kv. paa Nørregade, som havde Jord bag M atr. Nr. 236/1689 Klb. Kv. ud til Skidenstræde (K rystalgade). Alle­ rede før 23. M arts 1444 var Matr. Nr. 235 i Borgereje, ejet af Skomager Joseph Petherssøn og Hustru Botilda; Joseph døde før 22. November 1464, men Botilda overlevede ham , og 7. Ja n u a r 1493 siges Gaarden at være den, som Joseph Skomager, Gud hans Sjæl naade, forhen ejede. Om dette skal forstaas saaledes, at Enken havde den, eller om den allerede var i Kalentealtrets Besiddelse, faar staa hen, men 2. M aj 1496 omtales, at Præsten Hr. Peder Olssøn, sikkert Lavs­ præsten, ha r skænket Gaarden til A ltret.282) Den synes at have været udlejet som Altergods, men formodentlig har Lejeren haft Forpligtelse til at give Plads for Gildestævnerne. I Christiern IF s Dage og endnu under Københavns Be­ lejring i 1523 havde Borgmester i Malmø Hans Mikkelssøn og hans Hustru Elsebet Gaarden, som de i alt Fald i Belejringstiden havde overladt til Borg­ mester Niels Stemp. Ved Byens Overgivelse blev Hans Mikkelssøn undtagen fra den almindelige Amnesti, og 28. September 1524 fik Niels Stemp Kongens Andel i den konfiskerede Gaard, medens Hans Mikkelssøns Hustru Elsebet og Børnene beholdt den anden Halvdel. 10. Juli 1528 var Elsebet vist død, thi paa denne Dag overdrog Kongen hendes Part i Gaarden, som „Fjendegods“ til H r. Johan Rantzau, men Elsebets Svigersøn Morten Busserts Ret i Gaarden forblev uforkrænket. H r. Johan Rantzau havde vist opkøbt Morten Busserts Part og solgt sin samlede Andel i Gaarden til den udvalgte Biskop i Odense, Hr. Knud Gyldenstierne, thi under Grevens Fejde fik Niels Stemp 22. Janu ar 1535 Grev Christoffers Skøde paa K nud Gyldenstiernes Andel i Gaarden, og han blev derefter dens eneste Besidder. Efter hans Død og Begravelse Onsdag næst efter Paaske Marked 1535 beholdt hans Enke Anna Gaarden.283) 279) Rep. II S. Nr. 1355 . 28°) Rørdam. Kbh. K . og Kl. p. 183 . 2S1) K.D . IV Nr. 173 . 282) K.D . II Nr. 63 . K.D . IV Nr. 100 . 220 . K.D . I Nr. 185 . 283) K.D . I Nr. 225 . K.D . II Nr. 226 . 244 . K.D. V I Nr, 52 . Løffler. Gravstenene i Ros­ kilde Kjøbstad p. 11 ,