CE Maskindirektiv 2006-42-EF
Artikel 9 86 Særlige foranstaltninger for potentielt farlige maskiner 1.
Finder Kommissionen efter proceduren i artikel 10, at en harmoniseret standard ikke fuldt ud dækker de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som den vedrører, og som er anført i bilag I, kan Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3 træffe foranstaltninger, hvorefter medlemsstaterne anmodes om at forbyde eller begrænse markedsføringen af maskiner med tekniske karakteristika, der udgør en risiko som følge af mangler ved standarden eller at underkaste sådanne maskiner særlige betingelser. Finder Kommissionen efter proceduren i artikel 11, at en foranstaltning, som en medlemsstat har truffet, er berettiget, kan Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 træffe foranstaltninger, hvorefter medlemsstaterne anmodes om at forbyde eller begrænse markedsføringen af maskiner, der udgør den samme risiko som følge af deres tekniske karakteristika eller at underkaste sådanne maskiner særlige betingelser. 2. Enhver medlemsstat kan anmode Kommissionen om at undersøge behovet for at vedtage de i stk. 1 nævnte foranstaltninger 3. I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, hører Kommissionen medlemsstaterne og de andre berørte parter og meddeler dem, hvilke foranstaltninger den har til hensigt at træffe for på fællesskabsplan at sikre borgerne et højt sundhedsbeskyttelses- og sikkerhedsniveau. Idet der tages behørigt hensyn til disse høringer, vedtager Kommissionen de nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 22, stk. 3. § 118 Foranstaltninger til håndtering af ikke-sikre maskiner med samme risici Sikkerhedsklausulen i artikel 11, ifølge hvilken medlemsstaterne skal træffe egnede foranstaltninger til at håndtere ikke-sikre maskiner med CE-mærkning, gælder for bestemte maskinmodeller. Artikel 9 giver Kommissionen mulighed for at træffe foranstaltninger til at forbyde eller begrænse markedsføring af alle maskinmodeller, der frembyder risici som følge af de samme tekniske egenskaber. Sådanne foranstaltninger kan vedtages under følgende omstændigheder: Efter en formel indstilling mod en harmoniseret standard i henhold til artikel 10 Den første omstændighed er forbundet med proceduren i artikel 10 for indsigelse mod en harmoniseret standard. Når der fremsættes en formel indsigelse mod en harmoniseret standard, kan Kommissionen træffe en beslutning om tilbagetrækning eller begrænsning af formodningen om overensstemmelse, som anvendelsen af 86 Artikel 9, stk. 3, blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol – Tilpasning til forskriftsproceduren med kontrol – Del 4 – EUT L 188 af 18.7.2009, s. 14.
98
Made with FlippingBook