CE Maskindirektiv 2006-42-EF

sikkert, når maskinen frakobles, for at undgå farer under skrotning – jf. § 178: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.3.

1.1.2

Principper for integrering af sikkerheden (fortsat)

. . . b) Ved valget af de bedst egnede løsninger skal fabrikanten eller dennes repræsentant tage hensyn til følgende principper i den anførte rækkefølge: — så vidt muligt fjerne eller mindske risiciene (integrering af sikkerheden ved konstruktion og fremstilling af maskinen) — træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger mod de risici, som ikke kan fjernes — give brugerne oplysninger om de tilbageværende risici som følge af, at de trufne beskyttelsesforanstaltninger er ufuldstændige, anføre, om en særlig uddannelse er påkrævet, og meddele, om personlige værnemidler er nødvendige. I punkt 1.1.2, litra b), beskrives den tilgang, der skal anvendes, når man fastlægger de foranstaltninger, der skal træffes til håndtering af de risici, der er blevet identificeret og vurderet ved hjælp af den risikovurdering, der er beskrevet i det første generelle princip. De tre på hinanden følgende trin står i prioriteret rækkefølge og kaldes ofte tretrinsmetoden: Trin 1 = førsteprioritet - Indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion Trin 2 = andenprioritet - Tekniske beskyttelsesforanstaltninger Trin 3 = tredjeprioritet - Information til brugerne Denne prioriterede rækkefølge skal anvendes, når man udvælger de foranstaltninger, der skal træffes til at håndtere en given risiko for at opfylde det tilsvarende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. Fabrikanten skal som følge heraf udtømme alle muligheder for mulige indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion, før han tyr til beskyttelsesforanstaltninger. Ligeledes skal han udtømme alle muligheder for beskyttelsesforanstaltninger, før han forlader sig på advarsler og vejledning til operatørerne. Ved anvendelsen af tretrinsmetoden skal der også tages skyldigt hensyn til state of the art (det tekniske stade) – jf. § 161: kommentarer til Generelle principper, punkt 3. − Trin 1 = førsteprioritet Der gives førsteprioritet til indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion, fordi de er mere effektive end beskyttelsesforanstaltninger eller advarsler. Eksempler på indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion: − fuldstændig fjernelse af faren ved f.eks. at erstatte brændbar hydraulikvæske med en ikkebrændbar type – jf. § 178: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.3 . . . § 174 Tretrinsmetoden

148

Made with