CE Maskindirektiv 2006-42-EF

d) Risici ved materialer eller produkter, der genereres under brugen af maskinen. Disse materialer kan enten være det tilsigtede produkt af maskinens funktion eller biprodukter eller affald som f.eks. flis, spåner, dampe eller støv. Det bør bemærkes, at henvisningen i punkt 1.1.3 til "risici ved ... produkter, der genereres under brugen" af maskinen ikke vedrører produktsikkerheden for produkter, der er fremstillet af maskinen. Visse aspekter af de risici, der er nævnt i litra a)-d) ovenfor er omfattet af bestemte væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav – jf. § 208: kommentarer til bilag I, punkt 1.3.3 om risici i forbindelse med genstandes fald eller udslyngning, § 226: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.5 om ekstreme temperaturer, § 227: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.6 om brandrisiko, § 228: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.7 om risiko for eksplosion, og § 235: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.13 om emissioner af farlige materialer og stoffer. Belysning Maskinen skal leveres med en for betjeningen tilpasset indbygget belysning på steder, hvor det kan medføre risici, at noget sådant ikke findes, selv om den omgivende belysning er normal. Maskinen skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at der ikke er generende skyggezoner, at belysningen er blændfri, og at der ikke opstår nogen farlig stroboskopisk effekt på bevægelige dele som følge af belysningen. Hvis visse indre dele regelmæssigt skal inspiceres, skal de være forsynet med egnet belysning. Det samme gælder for de områder, hvor der foretages indstilling og vedligeholdelse. § 179 Indbygget belysning Maskinfabrikanten har ret til at formode, at den omgivende belysning på anvendelsesstedet er normal. En normal belysningsintensitet kan f.eks. vurderes ved at tage hensyn til niveauerne for indendørs- og udendørsarbejdspladser som angivet i standard EN 12164, Del 1 og 2 106 . Ifølge første afsnit af punkt 1.1.4 skal fabrikanten indbygge belysning i maskinen, når den normale omgivende belysning vurderes at være utilstrækkelig til at garantere en sikker drift af maskinen. Sådan belysning kan være nødvendig f.eks. ved arbejdsstationer, som sandsynligvis skal stå i skygge, eller inde i lukkede eller overdækkede arbejdsstationer eller kabiner. Denne belysning kan også være nødvendig, hvor de visuelle opgaver for operatørerne kræver et højere luminansniveau end det, der vil være muligt med den omgivende belysning. Tredje afsnit af punkt 1.1.4 er endnu et krav om indbygget belysning til maskinens indre dele, hvortil det tit er nødvendigt at få adgang med henblik på inspektion, justering og vedligeholdelse. Andet afsnit af punkt 1.1.4 omhandler udformning af indbygget lys for at sikre, at det ikke udløser andre farer. 106 EN 12464-1:2003 – Belysning – Lys ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser. EN 12464-2:2007 – Lys ved arbejdspladser – Del 2: Udendørs arbejdspladser. 1.1.4

154

Made with