CE Maskindirektiv 2006-42-EF
1.2.2
Betjeningsanordninger
. . . § 185 Betjeningsanordninger
Betjeningsanordningerne er de dele af styresystemet, der modtager inputsignaler fra operatørerne, sædvanligvis ved hjælp af hånd- eller fodtryk. Der findes mange forskellige typer betjeningsanordninger, herunder trykknapper, håndtag, kontakter, knapper, skydeknapper, joysticks, håndhjul, pedaler, tastaturer og berøringsfølsomme skærme. Betjeningsanordninger kan være anbragt på selve maskinen eller, hvis der er tale om fjernbetjeninger, på afstand af maskinen og forbundet med maskinen, f.eks. ved hjælp af kabler eller ved hjælp af radiosignaler, optiske signaler eller sonarsignaler. Anvendelsen af kravene i punkt 1.2.2 skal ske under særlig hensyntagen til ergonomiske principper, da betjeningsanordningerne er grænsefladen mellem maskinen og operatørerne – jf. § 181: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.6. Specifikationer vedrørende kravene i nedenstående afsnit i punkt 1.2.2 er anført i standarderne i EN 894-serien 118 og EN 61310-serien 119 . Ud over de generelle krav til betjeningsanordninger i punkt 1.2.2 stilles der i følgende punkter i bilag I supplerende krav til betjeningsanordninger for visse kategorier af maskiner eller for visse typer risici: − bærbare håndholdte og/eller håndførte maskiner – punkt 2.2.1 og 2.2.2.1
− maskiners mobilitet – punkt 3.3 − løfteoperationer – punkt 4.2.1 − maskiner bestemt til arbejde under jorden – punkt 5.3 − maskiner til personløft – punkt 6.2 og 6.4.2.
118 EN 894-1:1997+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Ergonomiske krav til udformning af display og betjeningsudstyr – Del 1: Generelle principper for personbetjening af display og betjeningsudstyr EN 894-2:1997+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Ergonomiske krav til udformning af display og betjeningsudstyr – Del 2: Display EN 894-3:1997+A1:2008 – Maskinsikkerhed – Ergonomiske krav til udformning af display og betjeningsudstyr – Del 3: Betjeningsudstyr. 119 EN 61310-1:2008 – Maskinsikkerhed – Visning, mærkning og betjening – Del 1: Krav til synlige, hørbare og følbare signaler (IEC 61310 1:2007) EN 61310-2:2008 – Maskinsikkerhed – Visning, mærkning og betjening – Del 2: Krav til mærkning (IEC 61310 2:2007) EN 61310-3:2008 – Maskinsikkerhed – Visning, mærkning og betjening – Del 3: Krav til aktuatorers placering og funktion (IEC 61310 3:2007).
165
Made with FlippingBook