CE Maskindirektiv 2006-42-EF

§ 189 Betjeningsanordningers placering Anbringelsen af betjeningsanordninger uden for farlige områder, jf. fjerde og femte led i punkt 1.2.2, bidrager til at forhindre, at operatøren udsættes for fare – jf. § 165: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra b). Dette krav finder ikke blot anvendelse på områder, hvor der er risiko for direkte kontakt med farlige elementer af maskinen, men også på områder, hvor der kan være risiko for udslyngning af genstande eller emissioner fra maskinen. Kravet kan f.eks. efterkommes ved at anbringe betjeningsanordningerne på tilstrækkelig afstand af bevægelige dele – jf. § 212: kommentarer til bilag I, punkt 1.3.7 – eller ved at anbringe betjeningsanordningerne bag en skærm eller i en hensigtsmæssig kabine – jf. § 182: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.7. Når det er nødvendigt at fravige denne hovedregel, f.eks. når betjeningsanordningerne skal være anbragt i et farligt område med henblik på at kunne udføre indstillings- eller vedligeholdelsesarbejde, kan kravet i fjerde led opfyldes ved at sikre en indstillings- eller vedligeholdelsesfunktion, der udløser særlige beskyttelsesforanstaltninger, såsom lav hastighed og/eller trinvis bevægelse – jf. § 204: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.5. Anbringelsen af nødstop i farlige områder er også en undtagelse fra hovedreglen – jf. § 202: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.4.3. . . . − udformet eller beskyttet således, at udløsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare, kun kan ske ved en bevidst handling . . . § 190 Hindring af utilsigtet påvirkning af betjeningsanordninger Kravet i sjette led i punkt 1.2.2 skal hindre utilsigtet påvirkning af betjeningsanordninger. Utilsigtet påvirkning kan ske af forskellige årsager, f.eks. tilfældig kontakt mellem en del af operatørens krop eller vedkommendes tøj og en betjeningsanordning, utilsigtet påvirkning af to tilstødende betjeningsanordninger (f.eks. tryk på to knapper eller håndtag med én hånd eller to pedaler med én fod), en betjeningsanordning, der sidder fast i en forhindring i maskinens omgivelser, eller anvendelse af en betjeningsanordning som håndgreb i forbindelse med adgang til betjeningspladsen – jf. § 317: kommentarer til bilag I, punkt 3.4.5. Sådanne risici skal vurderes for de forskellige faser af maskinens forventede levetid, idet operatørens opgaver og de tilsvarende driftstilstande tages i betragtning, og risiciene skal forebygges ved hjælp af hensigtsmæssige konstruktionsmetoder, herunder: − udformning af betjeningsanordninger med tilstrækkelig modstand til at forhindre utilsigtet påvirkning ved let tryk − anbringelse af betjeningsanordningerne i en fordybning eller anbringelse af en krave omkring dem − anbringelse og/eller afskærmning af betjeningsanordningerne, så det forhindres, at de kommer i kontakt med dele af operatørens krop eller tøj, og at de sidder fast i forhindringer i maskinens omgivelser 1.2.2 Betjeningsanordninger (fortsat) -{}-

168

Made with