CE Maskindirektiv 2006-42-EF

1.5.8 Støj Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at risici som følge af luftbåret støjemission mindskes til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til støjdæmpning, bl.a. ved støjkilden. Støjemissionsniveauet kan vurderes under henvisning til sammenlignende emissionsdata for tilsvarende maskiner. § 229 Reduktion af støjemissioner Kravet i punkt 1.5.8 omhandler risici på grund af maskinoperatørers og andre personers eksponering for støj fra maskiner. Længerevarende eksponering for støj fra maskiner er hovedårsagen til erhvervsskader i form af støjbetinget høretab. Ofte er der tale om en skjult sundhedsrisiko, da høreskader er kumulative og uoprettelige, men den pågældende person er ikke bevidst om risikoen på eksponeringstidspunktet. Eksponering for højenergiimpulsstøj kan forårsage pludseligt høretab. Eksponering for støj er også forbundet med andre hørelidelser som f.eks. tinnitus (opfattelse af lyd i fravær af en ekstern kilde). Eksponering for støj fra maskiner bidrager også til træthed og stress og kan være medvirkende årsag til ulykker, f.eks. fordi støjen forstyrrer kommunikationen – jf. § 181: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.6. Det er vigtigt at skelne mellem personers eksponering for støj og maskinens støjudstråling. Emissionen af støj fra maskiner, der måles under bestemte vilkår, er en iboende egenskab for maskiner. Personers eksponering for støj fra maskiner afhænger af faktorer som monteringen af maskinen, maskinens anvendelsesbetingelser, arbejdspladsens kendetegn (f.eks. støjabsorbering, spredning af støj, tilbagekastning af støj), støjemissioner fra andre kilder (f.eks. fra andre maskiner), personens placering i forhold til støjkilderne, eksponeringens varighed og anvendelsen af personlige værnemidler (høreværn). Fabrikanten er ansvarlig for maskinens bidrag til risikoen som følge af støj. Arbejdstagernes eksponering for støj er underlagt de nationale bestemmelser om gennemførelse af direktiv 2003/10/EF om arbejdstagernes eksponering for risici på grund af støj 147 . Direktivet indeholder eksponeringsgrænseværdier og eksponeringsaktionsværdier samt maksimale lydtryk for arbejdstagere. Jo lavere støjemission fra maskinen, jo nemmere er det for brugerne at overholde eksponeringsgrænseværdierne i henhold til direktiv 2003/10/EF. Brugerne har således interesse i at vælge maskiner med så lav støjemission som muligt for den nødvendige ydeevne 148 – jf. § 275: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.3. Maskindirektivet fastlægger ikke grænseværdier for støjemission, men kræver, at fabrikanter skal mindske risici på grund af støjemission til det lavest mulige niveau, der med rimelighed kan forventes på baggrund af den tekniske udvikling og de eksisterende midler til støjdæmpning. 147 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) – EUT L 42 af 15.2.2003, s. 38. 148 Se artikel 4, stk. 6, i direktiv 2003/10/EF.

206

Made with