CE Maskindirektiv 2006-42-EF

− Der gives tredjeprioritet til oplysning til brugeren om resterende vibrationsemission, således at den pågældende kan træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende installation af maskinen eller relevant uddannelse – jf. § 264 og § 267: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4.2, litra j) og l), § 279: kommentarer til bilag I, punkt 2.2.1.1, og § 325: kommentarer til bilag I, punkt 3.6.3.1. Andet afsnit i punkt 1.5.9 henviser til en metode til vurdering af, hvorvidt der er truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at mindske risiciene på grund af vibrationer, nemlig sammenligning af vibrationsemissionsniveauet med emissionsdata for tilsvarende maskiner. Denne metode finder anvendelse på samme vilkår som de tilsvarende krav til sammenlignende støjemissionsdata – jf. § 230: kommentarer til bilag I, punkt 1.5.8. Generelle specifikationer for isolation af vibrationskilder er anført i standard EN 1299 154 . Ud over de generelle krav i punkt 1.5.9 er der fastlagt supplerende krav til sæder på maskiner, der frembringer vibrationer, i punkt 1.1.8. Stråling Uønskede strålingsemissioner fra maskinen skal fjernes eller reduceres til et niveau, der ikke er skadeligt for personer. Alle funktionelle ioniserende strålingsemissioner skal reduceres til det laveste niveau, som er tilstrækkeligt til, at maskinen kan fungere hensigtsmæssigt under indstilling, drift og rengøring. Hvis der er en risiko, skal de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger træffes. Alle funktionelle ikke-ioniserende strålingsemissioner under indstilling, funktion og rengøring skal reduceres til et niveau, der ikke er skadeligt for personer. § 232 Ioniserende og ikkeioniserende stråling fra maskiner Kravene i punkt 1.5.10 omhandler risici på grund af strålingsemissioner fra dele af maskinen eller fra materialer eller stoffer, der anvendes eller produceres af maskinen. Punkt 1.5.10 omhandler både ioniserende og ikkeioniserende stråling. Risici på grund af kohærent optisk stråling (lasere) behandles i punkt 1.5.11. Ioniserende stråling omfatter radioaktiv alfa-, beta- og gammastråling og røntgenstråling. Eksponering for ioniserende stråling forårsager beskadigelse af celler og kan være kræftfremkaldende. Ikkeioniserende stråling omfatter magnetisk og elektromagnetisk stråling i mikrobølge- og radiofrekvensområderne og optisk stråling i de infrarøde, synlige og ultraviolette frekvensområder. Eksponering for stærke magnetiske felter kan forårsage svimmelhed, kvalme og magnetofosfener (synsopfattelse af flimrende lys). Eksponering for mikrobølge- og radiofrekvensstråling kan forårsage varmeeffekter og forstyrre nerve- og muskelrespons. Eksponering for bestemte optiske 1.5.10

154 EN 1299:1997+A1:2008 – Mekaniske vibrationer og chok – Vibrationsisolering af maskiner – Information til brug for kildeisolering.

210

Made with