CE Maskindirektiv 2006-42-EF

1.6.5 Rengøring af de indre dele Maskinen skal være konstrueret og fremstillet således, at rengøring af dens indre dele, når disse har indeholdt farlige stoffer eller præparater, skal kunne ske, uden at det er nødvendigt at trænge ind i de indre dele. Eventuel oprensning af dem skal også kunne ske udefra. Såfremt det er umuligt at undgå at skulle trænge ind i maskinens indre dele, skal den være konstrueret og fremstillet således, at rengøringen kan ske på en sikker måde. § 243 Rengøring af de indre dele Kravet i punkt 1.6.5 omhandler et eksempel på operatørindgreb som nævnt i det foregående punkt, der kan være særlig farligt. At gå ind i maskiner som f.eks. siloer, tanke, containere eller rør, der har indeholdt farlige stoffer eller præparater, kan øge risikoen for forgiftning eller kvælning for såvel de pågældende operatører som de personer, der forsøger at redde dem. Som hovedregel i henhold til første sætning i punkt 1.6.5 skal rengøring eller frigørelse af maskinens indre dele kunne ske udefra, således at det ikke er nødvendigt at trænge ind i dem. Såfremt det er umuligt at undgå indtrængen i disse dele, skal der træffes de nødvendige forholdsregler som f.eks. montering af et passende ventilationssystem, overvågning af koncentrationen af farlige stoffer eller manglende ilt i luften og systemer til overvågning og sikker redning af operatører. § 244 Information til brugerne Da en sikker anvendelse af maskinen afhænger af en kombination af konstruktions- og fremstillingsmæssige foranstaltninger, som træffes af fabrikanten, og beskyttelsesforanstaltninger, som træffes af brugeren, er det en afgørende og integreret del af maskinens konstruktion at sikre, at brugeren får de nødvendige informationer og brugsanvisninger. Information, advarsler og anvisninger om de resterende risici vedrører det tredje trin i den tretrinsmetode, der er beskrevet i punkt 1.1.2 om principperne for integrering af sikkerheden. Det forhold, at tredje trin er det sidste i prioriteringsrækkefølgen, betyder, at advarsler og anvisninger ikke må være en erstatning for indbyggede foranstaltninger til sikker konstruktion eller integrerede beskyttelsesforanstaltninger, når disse er mulige under hensyntagen til det tekniske stade – jf. § 174: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.2, litra b). De krav, der er fastlagt i punkt 1.7.1–1.7.4, finder anvendelse på maskiner i bred forstand, dvs. ethvert produkt, der står opført i artikel 1, stk. 1, litra a)-f) – jf. § 33: kommentarer til artikel 2. I forbindelse med anvendelsen af disse krav på delmaskiner henvises der til § 390: kommentarer til bilag VI. 1.7 INFORMATION

221

Made with