CE Maskindirektiv 2006-42-EF

(23) Fabrikanten eller dennes repræsentant skal endvidere sørge for, at der foretages en risikovurdering for den maskine, som han ønsker at markedsføre. Med henblik herpå bør han identificere de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som gælder for hans maskine, og som han skal tage hensyn til. § 24 Risikovurdering Betragtning 23 henviser til kravet i bilag I om den risikovurdering af maskiner, der skal bruges til at fastslå anvendelsen af de væsentlige sundheds- og sikkerhedskrav – jf. § 158 og 159: kommentarer til bilag I, Generelle principper, punkt 1. (24) Det er absolut nødvendigt, at fabrikanten eller hans i Fællesskabet etablerede repræsentant udarbejder et teknisk fremstillingsdossier, inden der kan udstedes EF- overensstemmelseserklæring. Det er imidlertid ikke absolut påkrævet, at hele dokumentationen til stadighed foreligger materielt, men den skal efter anmodning kunne stilles til rådighed. Detaljerede planer over de underenheder, der indgår i fremstillingen af maskinerne, kan udelades, medmindre kendskab hertil er absolut nødvendigt for at kunne kontrollere, om de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er overholdt. § 25 Det tekniske fremstillingsdossier Fabrikantens tekniske fremstillingsdossier, eller hyppigst blot det tekniske dossier, der nævnes i betragtning 24, er både et middel til at sætte markedsovervågningsmyndighederne i stand til at kontrollere en maskines overensstemmelse, efter at den er blevet markedsført, og et middel for fabrikanten til at demonstrere, at hans produkt er overensstemmende – jf. § 103: kommentarer til artikel 5, stk. 1, litra b), § 383: kommentarer til bilag II, punkt 1, del A, stk. 2, og § 391- 393: kommentarer til bilag VII, del A. (25) Modtagere af enhver beslutning, der træffes inden for rammerne af dette direktiv, skal have kendskab til motiveringen for den pågældende beslutning samt til de rekursmuligheder, der findes. § 26 Klagemuligheder Betragtning 25 er en introduktion til bestemmelserne om fabrikantens eller andre interessenters rettigheder i overensstemmelse med beslutninger truffet i henhold til maskindirektivet – jf. § 135: kommentarer til artikel 14, stk. 6, og § 145: kommentarer til artikel 20. (26) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelser af dette direktivs bestemmelser. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

23

Made with