CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Formålet med kravene i punkt 3.3.4, første afsnit, er at mindske risiciene i forbindelse med, at maskinen uventet kører. Betjeningsanordningerne til bevægelse skal være af typen med vedvarende påvirkning (holdeanordning/dødmandsbetjening), og maskinen skal bringes til sikker standsning, når operatøren giver slip på betjeningsanordningen. Hvis maskinens bevægelser kan fortsætte, efter at betjeningsanordningen er gået tilbage i neutral stilling, kan det være nødvendigt at aktivere en bremse for at slippe betjeningsanordningen. Da operatøren almindeligvis skal holde styringsanordningen og betjeningsanordningen til bevægelse med samme hånd, er det vigtigt, at betjeningsanordningen med vedvarende påvirkning er konstrueret og placeret således, at den hæmmer operatøren mindst muligt – jf. § 193: kommentarer til bilag I, punkt 1.2.2, tredje afsnit. Punkt 3.3.4, første afsnit, anden sætning, omhandler et særligt aspekt af kravet i den første sætning, nemlig at konstruktionen og fremstillingen af maskinen skal indebære, at det er umuligt for maskinen at køre, mens motoren er under start. Kravet i punkt 3.3.4, andet afsnit, omhandler risikoen for, at føreren bliver klemt/knust eller kvæstes af selve den kørende maskine, af maskinens bevægelige dele eller af værktøjer. Denne risiko er især væsentlig i de tilfælde, hvor føreren går foran maskinen, eller hvis maskinen kan køre baglæns i retning mod føreren. I disse tilfælde kan det være nødvendigt at montere beskyttelsesanordninger, der standser maskinen, hvis den nærmer sig eller kommer i kontakt med førerens krop. Kravet i punkt 3.3.4, tredje afsnit, om, at kørselshastigheden skal være tilpasset den hastighed, som en gående fører kan bevæge sig med, skal sikre, at føreren ikke mister kontrollen over maskinen, mens denne er i bevægelse. Punkt 3.3.4, sidste afsnit, omhandler den gående førers risiko for at blive kvæstet i forbindelse med, at vedkommende kommer i kontakt med et roterende værktøj som f.eks. bladet på en fræser eller hakke. Hvis maskinens funktion kræver, at den kan bakke, skal værktøjet være deaktiveret under baglæns kørsel, og hvis det er værktøjets bevægelser, der får maskinen til at køre, skal maskinen køre i krybehastighed for at mindske risikoen. Svigt i servostyringen Er maskinen indrettet med servostyring, må svigt i energitilførslen til denne ikke kunne forhindre, at maskinen kan styres under nedbremsning. § 312 Svigt i energitilførslen til styringen Mobile maskiner er udstyret med servostyring for at mindske den kraft, der kræves af føreren til at styre maskinen, især i forbindelse med store maskiner og manøvrer på steder med begrænset plads. Da føreren til enhver tid skal kunne styre maskinens bevægelser, skal det imidlertid være muligt i tilfælde af svigt i energitilførslen at styre maskinen længe nok, til at den bringes sikkert til standsning. Hvis det er muligt at styre maskinen manuelt og således bringe den sikkert til standsning, kan dette krav opfyldes ved at skifte til manuel styring i tilfælde af svigt i energitilførslen. Hvis ikke, er det nødvendigt med en reservetilførselsanordning. Det er altid nødvendigt med en reservetilførselsanordning på maskiner med et servostyringssystem. 3.3.5.

271

Made with