CE Maskindirektiv 2006-42-EF

. . .

§ 333 Dynamisk prøve Den dynamiske prøve er en af de andre metoder, der anvendes til at eftervise løftemaskinens egnethed, og at den fungerer korrekt, efter at den er blevet samlet. Der skal gennemføres dynamiske prøver af løftemaskiner i snæver forstand og af udskifteligt løftetilbehør – jf. § 328: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra a), § 339: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.3, § 352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3, og § 361: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.2. 4.1.1 Definitioner (fortsat) g) "Stol (lad/kurv)": en del af maskinen på eller i hvilken personer og/eller varer anbringes med henblik på at blive løftet. § 334 Stol (lad) Begrebet stol (lad) er et generisk begreb for dele af maskinen, som f.eks. kurve, borde, platforme eller stole, hvorpå eller hvori last, der omfatter gods, personer eller både gods og personer, anbringes med henblik på at blive løftet – jf. § 343-348: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.2.7 og 4.1.2.8, § 359: kommentarer til bilag I, punkt 4.3.3, og § 359-381: kommentarer til bilag I, punkt 6.1-5. Manglende stabilitet En maskine skal konstrueres og fremstilles således, at den i punkt 1.3.1. krævede stabilitet opretholdes, både når maskinen er i brug, og når den er ude af brug, herunder under alle etaper af transport, montering og demontering, i tilfælde af forudsigelige komponentsvigt, samt under de afprøvninger, der foretages i overensstemmelse med brugsanvisningen. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal til dette formål benytte de relevante kontrolmetoder. § 335 Risici der skyldes mangel på stabilitet Kravet i punkt 4.1.2.1 finder anvendelse på løftemaskiner i snæver forstand, på udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer og, hvor det er relevant, på sikkerhedskomponenter, der er monteret for at opnå sikkerhed i forbindelse med løfteoperationer. Kravet i punkt 4.1.2.1 supplerer det generelle krav i bilag I, punkt 1.3.1, der fastslår at maskinen med dens dele og udstyr hertil skal være tilstrækkelig stabil til at undgå at vælte under transport, montering, afmontering eller enhver anden handling, som maskinen udsættes for. I punkt 4.1.2.1 fremhæves det, at fabrikanten skal sikre, at løftemaskinen er stabil, både når maskinen er i brug, og når den er ude af brug, i tilfælde af forudseelige komponentsvigt samt under de statiske, dynamiske og funktionsmæssige afprøvninger, der skal foretages. Maskinen skal konstrueres således, at stabiliteten opretholdes under de forudsatte anvendelsesforhold. 4.1.2 Beskyttelsesforanstaltninger mod mekaniske farer 4.1.2.1

288

Made with