CE Maskindirektiv 2006-42-EF

kommentarer til artikel 12, stk. 3 og 4, § 388: kommentarer til bilag IV, punkt 16 og 17, og § 398: kommentarer til bilag IX, punkt 3.2. De statiske overbelastningsprøver, der foretages med henblik på kontrol af maskinens overensstemmelse med de væsentlige krav i maskindirektivet, må ikke forveksles med afprøvninger, der kan være fastlagt i nationale forskrifter vedrørende kontrol efter ibrugtagning af løftemaskiner – jf. § 140: kommentarer til artikel 15. Mekanisk styrke (fortsat) Maskiner skal være konstrueret og fremstillet på en sådan måde, at de uden svigt kan modstå de dynamiske prøver udført med den maksimale tilladte arbejdsbelastning multipliceret med den dynamiske prøvekoefficient. Denne dynamiske prøvekoefficient vælges ud fra det kriterium, at sikkerhedsniveauet skal være passende. Den vil normalt være lig 1,1. Prøverne udføres normalt med de fastsatte nominelle hastigheder. Hvis maskinens styresystem åbner mulighed for flere samtidige bevægelser, bør prøven udføres under de ugunstigste vilkår, normalt derved, at bevægelserne kombineres. § 339 Mekanisk styrke – dynamiske prøvekoefficienter Punkt 4.1.2.3, sidste afsnit, finder anvendelse på løftemaskiner og udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer, og som er omfattet af en dynamisk prøve. Bestemmelsen finder ikke anvendelse løftetilbehør – jf. § 331 og § 333: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra d) og f), og § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3. Der skal i forbindelse med konstruktionen og fremstillingen af maskinen, herunder ved beregningen af maskinens styrke og stabilitet, tages højde for den prøvekoefficient, der anvendes i den dynamiske overbelastningsprøve af maskinen. Formålet med dette krav er at sikre, at maskinen fungerer korrekt og ikke bliver beskadiget under brugen. I punkt 4.1.2.3 anføres det, at der i forbindelse med den prøvekoefficient, der anvendes i den dynamiske prøve, skal fastlægges et passende sikkerhedsniveau. Valget af prøvekoefficient skal derfor være baseret på fabrikantens risikovurdering. Punkt 4.1.2.3 indeholder ligeledes en angivelse af den prøvekoefficient, der "normalt" skal anvendes. Det er muligt, at den i punkt 4.1.2.3 anførte prøvekoefficient ikke er passende for bestemte kategorier af løftemaskiner eller løftetilbehør eller udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer. Den i punkt 4.1.2.3 anførte prøvekoefficient skal anvendes, medmindre der er angivet en mere passende prøvekoefficient i den relevante harmoniserede standard, eller der er angivet en behørigt begrundet prøvekoefficient i fabrikantens tekniske dossier. Anvendelsen af en relevant harmoniseret standard, der indeholder en angivelse af en sådan alternativ prøvekoefficient, medfører en formodning om overensstemmelse med kravet i punkt 4.1.2.3 – jf. § 110: kommentarer til artikel 7, stk. 2. Som hovedregel er de dynamiske prøver i punkt 4.1.2.3 enhedsprøver, når det drejer sig om løftemaskiner i snæver forstand og udskifteligt udstyr, der er beregnet til løfteoperationer – jf. § 350-352: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.3. Generelt er det ikke et krav, at disse afprøvninger skal foretages af uafhængige prøveorganer eller tredjeparter, selv om det for løftemaskiner, der er omfattet af EF- typeafprøvningen eller af procedurer vedrørende fuld kvalitetssikring, gælder, at afprøvningerne kan foretages af et bemyndiget organ – jf. § 129 og § 130: 4.1.2.3

293

Made with