CE Maskindirektiv 2006-42-EF

være nødvendig på visse kategorier af maskiner, som f.eks. kabelbaner, der kun er beregnet til varer, eller mobile spil til skovning, hvori der anvendes lange tove, der er beregnet til at skulle ændres regelmæssigt alt efter behov eller i forbindelse med autoriserede reparationer. I punkt 4.1.2.4 anføres det, at sikkerhedskoefficienten for tove og kæder skal sikre et passende sikkerhedsniveau. Tovene og kæderne skal følgelig dimensioneres på grundlag af en risikovurdering, som fabrikanten af løftemaskinen eller løftetilbehøret har foretaget. Punkt 4.1.2.4 indeholder ligeledes en angivelse af den sikkerhedskoefficient, der "normalt" skal tages højde for i forbindelse med dimensioneringen af tove og kæder. Det er muligt, at de sikkerhedskoefficienter, der er fastsat i punkt 4.1.2.4, ikke er passende for bestemte komponenter eller for bestemte kategorier af løftemaskiner. De sikkerhedskoefficienter, der er fastsat i punkt 4.1.2.4 skal anvendes, medmindre mere passende koefficienter er angivet i den relevante harmoniserede standard eller er behørigt begrundet i fabrikantens tekniske dossier for løftemaskinen eller løftetilbehøret – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a). Anvendelsen af en relevant harmoniseret standard, der indeholder en angivelse af en sådan alternativ sikkerhedskoefficient, medfører en formodning om overensstemmelse med kravet i punkt 4.1.2.4 – jf. § 110: kommentarer til artikel 7, stk. 2. I punkt 4.1.2.4, sidste afsnit, fastslås det, at der skal foretages afprøvninger med henblik på at kontrollere, at kæder eller tove, som anvendes direkte til at løfte byrden med, og tovbefæstigelser har en passende sikkerhedskoefficient. For at kunne anvende en sikkerhedskoefficient er det nødvendigt at kende det pågældende tovs eller den pågældende kædes mindste brudstyrke – jf. § 330: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra c). Med hensyn til tove og kæder til løfteoperationer foretager fabrikanten af kæden eller tovet normalt de afprøvninger, der er nødvendige for at fastslå selve tovets eller kædens mindste brudstyrke, og angiver dem i det relevante certifikat – jf. § 357: kommentarer til bilag I, punkt 4.3.1. Hvis fabrikanten af løftemaskinen, løftetilbehøret eller det udskiftelige udstyr, der er beregnet til løfteoperationer, imidlertid selv fremstiller kæder eller tove eller befæstigelser hertil, skal han foretage eller lade foretage de nødvendige afprøvninger. Resultaterne af afprøvningerne skal medtages i fabrikantens tekniske dossier for maskinen – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a). De afprøvninger, der er beskrevet i punkt 4.1.2.4, er typeafprøvninger, som har til formål at kontrollere fabrikantens styrkeberegninger af modstandsdygtigheden på basis af forsøg. Generelt er det ikke et krav, at disse afprøvninger skal foretages af uafhængige prøveorganer eller tredjeparter, selv om det for løftemaskiner, der er omfattet af EF-typeafprøvningen eller af procedurer vedrørende fuld kvalitetssikring, gælder, at afprøvningerne kan foretages af et bemyndiget organ – jf. § 129 og § 130: kommentarer til artikel 12, stk. 3 og 4, og § 398: kommentarer til bilag IX. Disse afprøvninger må ikke forveksles med afprøvninger, der kan være fastlagt i nationale forskrifter vedrørende kontrol efter ibrugtagning af løftemaskiner eller løftetilbehør – jf. § 140: kommentarer til artikel 15.

295

Made with