CE Maskindirektiv 2006-42-EF

4.3.2 Løftetilbehør Løftetilbehør skal være forsynet med følgende særlige mærkning: —

identificering af materialet, når denne information er nødvendig for at gøre

brugen sikker —

den maksimale tilladte arbejdsbelastning. For løftetilbehør, hvor mærkning er fysisk umulig, skal den i første afsnit omhandlede mærkning foretages på en plade eller noget tilsvarende og fastgøres forsvarligt på tilbehøret. Informationerne skal være lette at læse og anbringes på et sted, hvor de ikke risikerer at forsvinde som følge af slitage, og hvor de ikke forringer tilbehørets belastningsevne. § 358 Mærkning af løftetilbehør Kravene om mærkning, der er fastsat i punkt 4.3.2, finder anvendelse på løftetilbehør – jf. § 43: kommentarer til artikel 2, litra d). Disse krav supplerer kravene til mærkning af maskiner i punkt 1.7.3. Hvis løftetilbehør fremstilles af komponenter, der er permanent sammenføjet, skal denne monterede enhed mærkes som et enkelt stykke løftetilbehør. Hvis komponenter til løftesling eller andre former for løftetilbehør, der markedsføres, ligeledes kan anvendes som løftetilbehør hver for sig, skal disse komponenter være forsynet med de mærker, der er fastsat i punkt 4.3.2. Komponenter, der derimod ikke kan anvendes som særskilt løftetilbehør, skal ikke være forsynet med disse mærker. Harmoniserede standarder for stålkomponenter til løftesling indeholder en angivelse af et kodesystem til mærkning. Hvis disse komponenter kan anvendes som særskilt løftetilbehør, kan kodemærkningen anses for at opfylde kravet i punkt 4.3.2, forudsat at fabrikanten udtrykkeligt har anført kodens betydning i sin brugsanvisning – jf. § 360: kommentarer til bilag I, punkt 4.4.1. CE-mærkningen skal påsættes samme sted som de mærker, der er påkrævet i henhold til punkt 1.7.3 og 4.3.2 – jf. § 387: kommentarer til bilag III. Løftemaskiner Den maksimale arbejdsbelastning skal angives på et iøjnefaldende sted på maskinen. Mærkningen skal være let at læse og holdbar, og der må ikke anvendes koder. Når den maksimale arbejdsbelastning er afhængig af maskinens konfiguration, skal hver arbejdsplads være udstyret med en belastningsplade, som fortrinsvis i form af tegninger, eller eventuelt tabeller, viser den tilladte arbejdsbelastning for de forskellige konfigurationer. På maskiner, der kun er beregnet til at løfte gods, og som er udstyret med en stol (lad), som det er muligt for personer at komme ind i, skal der være en klar og uudslettelig advarsel om, at det er forbudt at løfte personer. Denne angivelse skal kunne ses fra alle adgangssteder. 4.3.3

310

Made with