CE Maskindirektiv 2006-42-EF

5.3. BETJENINGSANORDNINGER Betjeningsanordningerne til acceleration og bremsning af maskiner, der kører på skinner, skal være håndbetjente. Dog kan samtykkeanordninger (holdeanordninger) betjenes med foden. Betjeningsanordningerne på mekanisk drevne afstivninger skal være konstrueret og anbragt på en sådan måde, at operatørerne ved flytning af afstivningerne beskyttes af en afstivning, der allerede er anbragt. Betjeningsanordningerne skal være beskyttet, så utilsigtet deaktivering undgås. § 364 Betjeningsanordninger Kravene i punkt 5.3, første afsnit, vedrører betjeningsanordninger til skinnekørende maskiner til anvendelse i miner under jorden. De supplerer de generelle krav til betjeningsanordninger i punkt 1.2.2, og de krav til betjeningsanordninger på mobile maskiner, som er fastsat i punkt 3.3.1. Kravene i andet afsnit vedrører konstruktionen og anbringelsen af betjeningsanordninger til mekanisk drevne afstivninger. 5.4. STANDSNING AF KØRSEL Selvkørende maskiner på skinner, der er beregnet til anvendelse under jorden, skal være udstyret med en samtykkeanordning (holdeanordning), som påvirker betjeningskredsløbet for kørsel med maskinen, således at bevægelsen standser, hvis føreren ikke længere kontrollerer bevægelsen. § 365 Styring af kørsel Kravet i punkt 5.4 supplerer kravet vedrørende styring af kørsel, som er fastsat i punkt 3.3.2, første afsnit. Der skal monteres en aktiveringsanordning på selvkørende maskiner på skinner, som er bestemt til at blive anvendt i underjordiske miner og brud, med det formål ikke blot at sikre, at føreren befinder sig på førerpladsen, men også, at han eller hun konstant styrer kørslen. 5.5. BRAND Andet led i punkt 3.5.2 er obligatorisk for maskiner, hvoraf dele er meget let antændelige. Bremsesystemet på maskiner bestemt til anvendelse under jorden skal være konstrueret og fremstillet således, at det er gnistfrit og ikke kan forårsage brand. Maskiner med forbrændingsmotor bestemt til anvendelse under jorden må udelukkende være udstyret med en motor, som anvender et brændstof med lavt damptryk, og som udelukker alle gnister af elektrisk oprindelse.

315

Made with