CE Maskindirektiv 2006-42-EF
drevne maskiner til løft af byrder, uanset om det er gods eller personer eller begge dele, falder ind under maskindirektivet – jf. § 328: kommentarer til bilag I, punkt 4.1.1, litra a). Denne type maskine kan f.eks. være manuelt løftemaskiner og kraner, donkrafte, løfteborde, palleløftere og gaffeltrucks og mobile personløftere med arbejdsstandplads. Materiel, der ikke løfter en byrde, men blot holder den i en given højde, er ikke omfattet af denne definition.
Artikel 2 . . .
b) "udskifteligt udstyr": en komponent, som operatøren selv kobler sammen med en maskine eller traktor efter ibrugtagning af disse med henblik på at ændre deres funktion eller give dem en ny funktion, for så vidt udstyret ikke er et værktøj § 41 Udskifteligt udstyr Udskifteligt udstyr omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), er defineret i artikel 2, litra b). Det skal bemærkes, at udskifteligt udstyr også betegnes med ordet maskine i bred forstand – jf. § 33: kommentarer til første afsnit af artikel 2. I de følgende kommentarer behandles de forskellige elementer i definitionen af udskifteligt udstyr et for et. . . . en maskine eller traktor efter ibrugtagning af disse . . . Udskifteligt udstyr er udstyr, der er konstrueret og fremstillet til at blive koblet samlet med en maskine, efter at hovedmaskinen er taget i brug. Udstyr, der af fabrikanten er koblet samlet med en maskine, når maskinen markedsføres, og som ikke er beregnet til at blive udskiftet af brugeren, betragtes ikke som udskifteligt udstyr, men som en del af maskinen. Et eller flere stykker udskifteligt udstyr kan leveres af maskinfabrikanten sammen med hovedmaskinen eller af en anden fabrikant. I begge tilfælde skal hvert stykke udskifteligt udstyr anses for at være et separat produkt og være ledsaget af en separat EF-overensstemmelseserklæring, være CE-mærket og forsynet med sin egen monteringsvejledning. . . . som operatøren selv kobler sammen med en maskine eller en traktor . . . At et stykke udskifteligt udstyr er beregnet til at blive koblet samlet med maskinen, indebærer, at kombinationen af hovedmaskinen og det udskiftelige udstyr fungerer som en helhed. Udstyr, der bruges sammen med maskinen, men ikke er koblet sammen med den, er ikke at betragte som udskifteligt udstyr. . . . med henblik på at ændre deres funktion eller give dem en ny funktion, for så vidt udstyret ikke er et værktøj . . . Udskifteligt udstyr må ikke forveksles med reservedele, som ikke ændrer maskinens funktion eller giver den en ny funktion, men blot er beregnet til at erstatte slidte eller beskadigede dele. Der skelnes også mellem udskifteligt udstyr og værktøj som f.eks. klinger, bor, simple spande til flytning af jord osv., som ikke ændrer hovedmaskinens funktion eller tilfører den en ny funktion. Værktøj er som sådan ikke omfattet af maskindirektivet (selv om
37
Made with FlippingBook