CE Maskindirektiv 2006-42-EF

§ 62 Materiel til at flytte de optrædende under kunstnerisk optræden Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra j), vedrører maskiner, der er bestemt til at løfte optrædende under disses kunstneriske optræden. Dette udstyr er undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde og elevatordirektiv 95/16/EF, eftersom anvendelsen af kravene i disse direktiver kunne være uforenelig med den kunstneriske funktion, som det pågældende udstyr har – jf. § 151: kommentarer til artikel 24. Undtagelsen gælder ikke maskiner, der kun er bestemt til at flytte genstande med som f.eks. kulisser eller belysning, eller maskiner, der er beregnet til løft af andre personer end de optrædende som f.eks. teknikere. Det skal også bemærkes, at undtagelsen ikke vedrører andet udstyr som f.eks. rulletrapper eller elevatorer, der er beregnet til flytning af personer i teatre eller andre underholdningsetablissementer med et formål, der ikke direkte er forbundet med udførelsen af den kunstneriske optræden. Dette udstyr er enten omfattet af elevatordirektivet eller maskindirektivet – jf. § 90: kommentarer til artikel 3, og § 151: kommentarer til artikel 24. Artikel 1, stk. 2 k) elektriske og elektroniske produkter, der falder ind under følgende kategorier, for så vidt de er omfattet af Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til

anvendelse inden for visse spændingsgrænser: – husholdningsapparater beregnet til privat brug – audio- og videoudstyr – edb-udstyr – almindelige kontormaskiner – koblings- og styringsudstyr til lavspænding – elektromotorer.

§ 63 Maskiner, der falder ind under lavspændingsdirektivet Et af formålene med revisionen af maskindirektivet var at præcisere grænsen mellem maskindirektivets anvendelsesområde og anvendelsesområdet for direktiv 2006/95/EF 20 om lavspænding (tidligere direktiv 73/23/EØF som ændret) for at opnå en højere grad af retssikkerhed. I artikel 1, stk. 2 litra k, findes en liste over kategorier af elektriske og elektroniske lavspændingsprodukter, som er undtaget fra maskindirektivets anvendelsesområde. Elektriske maskiner, som ikke findes blandt kategorierne i artikel 1, stk. 2, litra k), (og som heller ikke er berørt af en af de øvrige undtagelser), falder ind under maskindirektivet. Når sådanne maskiner har en strømforsyning, der ligger inden for lavspændingsdirektivets spændingsgrænser (mellem 50 og 1000 V for vekselstrøm

20 EUT L 374 af 27.12.2006, s. 10:

52

Made with