CE Maskindirektiv 2006-42-EF

§ 75 Auktioner

Auktioner, der afholdes i frizoner En af måderne at markedsføre maskiner på er salg på auktioner. Sådanne auktioner kan holdes i en frizone 23 . Det primære formål med at holde auktioner i en frizone er at sælge nye og brugte maskiner fra lande uden for EU til brug i lande ligeledes uden for EU. Maskiner solgt til det formål anses ikke for at være markedsført i EU. På den anden side anses maskiner, der sættes til salg på sådanne auktioner, for at være markedsført eller ibrugtaget i EU, hvis og når de forlader frizonen for at blive distribueret eller anvendt i EU. Hvis den pågældende maskine er ny, eller der er tale om en brugt maskine, der markedsføres eller tages i brug i EU for første gang, og hvis fabrikanten af den pågældende maskine eller hans repræsentant ikke har opfyldt deres forpligtelser i henhold til maskindirektivet, anses den person, som køber maskinen på auktionen og fører den fra frizonen ind i EU med henblik på distribution eller anvendelse, for at være den person, der markedsfører eller tager maskinen i brug i EU og derfor skal opfylde alle de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 5. Auktioner, der afholdes uden for frizoner Hvis en auktion holdes i EU uden for en frizone, kan det antages, at maskinen sættes til salg med henblik på distribution eller brug i EU, hvorfor den må anses for at være markedsført i EU. Hvis en maskine, der sættes til salg på en auktion i EU uden for en frizone, er ny, uanset om den er fremstillet i eller uden for EU, skal den overholde de relevante bestemmelser i maskindirektivet. Det samme gælder brugte maskiner, der sættes til salg på en sådan auktion, hvis de markedsføres i EU for første gang – jf. § 72 ovenfor. Hvis fabrikanten af den pågældende maskine eller hans repræsentant ikke har opfyldt forpligtelserne i henhold til maskindirektivet, skal den person, der sætter maskinen til salg på en sådan auktion (afsenderen) anses for at være den person, der markedsfører maskinen i EU, og som derfor skal opfylde alle fabrikantens forpligtelser ifølge artikel 5. Forpligtelserne omfatter bl.a. at sikre, at maskinen opfylder alle relevante væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, sørge for, at det tekniske dossier er til rådighed, levere vejledninger, udføre den relevante overensstemmelsesvurderingsprocedure, udarbejde og underskrive EF- overensstemmelseserklæringen for maskinen og påføre den CE-mærkningen – jf. § 81: kommentarer til artikel 2, litra i). Auktionarius, der arrangerer auktionen over en sådan maskine, der sættes til salg af afsenderen, skal betragtes som en distributør og skal derfor sikre, at maskinen er CE- mærket, ledsaget af en EF-overensstemmelseserklæring, som er udarbejdet og underskrevet af fabrikanten eller dennes repræsentant, og er vedlagt brugsanvisninger – jf. § 83: kommentarer til artikel 2, litra i).

23 EU har frizoner, som giver mulighed for midlertidig oplagring af varer på toldoplag, før de eksporteres eller reeksporteres fra EU's toldområde eller bliver bragt ind i en anden del af EU's toldområde – jf. artikel 155-161 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) – EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

58

Made with