CE Maskindirektiv 2006-42-EF

Hvis der er anført en harmoniseret standard i EF-overensstemmelseserklæringen, har markedsovervågningsmyndighederne ret til at antage, at fabrikanten har anvendt alle standardens specifikationer. Hvis fabrikanten ikke har anvendt alle specifikationer i en harmoniseret standard, kan han stadig henvise til den i EF- overensstemmelseserklæringen, men i så fald skal han også anføre, hvilke specifikationer i standarden der er anvendt, og hvilke der ikke er. Brugsanvisninger En gennemgang af brugsanvisningerne, der skal vedlægges maskinen, kan også give vigtige oplysninger i henseende til markedsovervågningen. Brugsanvisningerne skal udstedes på det eller de officielle sprog, der tales i det land, hvor maskinen skal bruges – jf. § 256: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.4. Brugsanvisninger skal bl.a. indeholde en specifikation af maskinens påtænkte anvendelse, som der skal tages hensyn til i løbet af enhver undersøgelse af maskinens overensstemmelse – jf. § 171: kommentarer til bilag I, punkt 1.1.1, litra h). Det tekniske dossier eller den relevante tekniske dokumentation Hvis markedsovervågningsmyndighederne tvivler på, at en maskine er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, kan de anmode om at få tilsendt fabrikantens tekniske dossier – jf. § 393: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 2 og 3. For så vidt angår delmaskiner, kan markedsovervågningsmyndighederne anmode om tilsendelse af fabrikantens relevante tekniske dokumentation – jf. § 394: kommentarer til bilag VII, del B. En sådan anmodning kan fremsættes i enhver fase af markedsovervågningsprocessen. Disse bestemmelser har to formål. På den ene side gør fremsendelsen af de relevante elementer i det tekniske dossier eller den relevante tekniske dokumentation fabrikanten i stand til at forklare de forholdsregler, han har truffet for at håndtere de risici, der er forbundet med maskinen, så den kan være i overensstemmelse med de gældende væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav. På den anden side hjælper gennemgangen af disse dokumenter markedsovervågningsmyndighederne til at gennemføre deres undersøgelse og få deres tvivl med hensyn til de omhandlede produkters overensstemmelse be- eller afkræftet. Det er imidlertid ikke nødvendigt for markedsovervågningsmyndighederne at anmode om disse dokumenter, hvis de mener, at de allerede har oplysninger nok at lægge til grund for deres afgørelse. I anmodningen om tilsendelse af det tekniske dossier eller den relevante tekniske dokumentation bør det angives, i hvilken henseende man tvivler på, at den omhandlede maskine og de dele eller aspekter af maskinen, der er genstand for undersøgelsen, er overensstemmende. Der bør kun anmodes om de elementer i det tekniske dossier eller den relevante tekniske dokumentation, som er nødvendige for undersøgelsen, så der ikke lægges en uforholdsmæssig stor byrde på fabrikanten. Hvis det tekniske dossier for maskinen eller den relevante tekniske dokumentation for delmaskinen ikke fremsendes som svar på en sådan behørigt begrundet anmodning, giver det anledning til at tvivle på maskinens eller delmaskinens overensstemmelse – jf. § 393: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 3, og § 394: kommentarer til bilag VII, del B, litra b). Hvis fabrikanten med andre ord ikke svarer på en behørigt begrundet anmodning om at fremsende de relevante elementer af sit tekniske dossier eller sin tekniske dokumentation, har markedsovervågningsmyndighederne ret til at beslutte,

79

Made with