CE Maskindirektiv 2006-42-EF
Artikel 6 Fri bevægelighed 1.
Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring og/eller ibrugtagning på deres område af maskiner, der opfylder bestemmelserne i dette direktiv. 2. Medlemsstaterne må ikke forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af delmaskiner, som ifølge den i bilag II, afsnit 1, del B, omhandlede inkorporeringserklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant er beregnet til at skulle inkorporeres i en maskine eller samles med andre delmaskiner med henblik på at udgøre en maskine. . . . § 107 Fri bevægelighed for maskiner og delmaskiner I artikel 6, stk. 1 og 2, fastlægges forpligtelser, der skal opfylde et af de grundlæggende mål med maskindirektivet, nemlig fri bevægelighed for maskiner og delmaskiner inden for det indre marked. Ordet maskine i artikel 6, stk. 1, bruges i bred forstand til at henvise til de produktkategorier, der er angivet i artikel 1, stk. 1, litra a)-f) – jf. § 33: kommentarer til første afsnit af artikel 2. Ifølge forpligtelserne i artikel 6 må medlemsstaterne ikke stille andre krav eller indføre andre procedurer for markedsføring af maskiner eller delmaskiner eller levering af maskiner til brug, for så vidt angår de farer, som maskindirektivet dækker, end dem, der er fastlagt i dette direktiv. Forpligtelsen til at tillade fri bevægelighed for maskiner og delmaskiner, som overholder direktivet, hindrer ikke medlemsstaterne i at regulere installation og brug af maskiner inden for visse grænser – jf. § 139 og 140: kommentarer til artikel 15. I medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 81 er maskiner, der overholder maskindirektivet, også begunstiget af retten til fri bevægelighed i Island, Liechtenstein og Norge. Det samme er gældende i Schweiz i medfør af aftalen om gensidig anerkendelse med EU 82 og i Tyrkiet i medfør af EU's toldunion med Tyrkiet 83 .
81 http://www.efta.int/legal-texts/eea.aspx 82 http://ec.europa.eu/enterprise/policies/single-market-goods/international-aspects/mutual-recognition- agreement/switzerland/index_en.htm 83 http://ec.europa.eu/taxation_customs/customs/customs_duties/rules_origin/customs_unions/article_ 414_en.htm
86
Made with FlippingBook