591953338

Borgere ejede store Skibe i Langfart. Allerede i 1533 fik Borgmester og Raad Pligt til at udlægge Søtønder ved Middelgrunden og Ret til at oppebære Afgift derfor af de Skibe, der passerede; i 1560 udlagdes yderligere Tønder paa Strøm­ men ved Dragør og Falsterbo Rev, og omkring 1580 udlagdes Revshaletønden ved den store Sten omtrent i nuvær. Trekroners Havn. Den afmærkede i lang Tid den nordlige Ende af Havn og Red, indenfor hvilken Møndrikkerne (Pram- mændene) var pligtige at foretage Losning og Lastning til deres Takster. Under Chr. IV. Medens Byens og Havnens Udvikling hidtil var foregaaet med smaa Skridt, skete der under Chr. IV’s 50-aarige Regeringstid ved denne Konges mægtige Initiativ og vide Fremsyn en afgørende Forandring, idet ikke alene Byen men ogsaa Havnen blev Genstand for saa enorme Forbedringer og Udvidelser, som kun kan sammenlignes med den rivende Udvikling, som har fundet Sted i vor Tids sidste halvthundrede Aar. Kaldes Absalon Grundlæggeren af Byen, bør med lige saa stor Ret Chr. IV nævnes Havnens Bygmester. Under hans utrætte­ lige Energi udførtes store Havneværker og udvidedes Havnens Rammer imod Nord ved Anlæg af Skanser, Forløberen for Citadellet, og flyttedes Toldboden fra Bre- merholm til den nuvær. Toldbods Plads, og paa Revshalegrunden paa modsat Side opførtes et Blokhus og en Række Estakader saaledes, at Indsejlingen til Haynen kunde spærres med en jærnbeslaaet Bom. Paa det opfyldte Fladvand øst for Slots­ holmen opførtes Provianthuset og Tøjhuset, og mellem disse udgravedes den be­ skyttede Tøjhushavn med 4,4 m Vand (senere opfyldt), hvor Krigsskibene udrustedes. Foranstaaende Kort viser Havnen og dens Omgivelser 1611, fra hvilket Aar det kendte Prospekt af København stammer, gengivet over Raadhusets Borgertrappe. Paa Slotsholmens Østside længere mod Nord anlagdes Børsen og udgravedes paa begge Sider af denne Kanaler og byggedes Bolværker, ved hvilke Varerne fra Skibene kunde udlosses direkte i de under Børsen værende med stærke Hvælvin­ ger forsynede Pakhuse og Kældere. Ved de anførte Udgravninger paa Slotshol­ men tilvejebragtes samtidig større Opfyldninger paa Øen. Chr. IV’s største Værk var dog Anlægget af Christianshavn paa Revshalen paa Amagersiden og paa Opfyldninger af det derværende Fladvand. Anlægget forsyne­ des med en ydre Befæstning, bestaaende af Volde med Bastioner og Grave, paa samme Maade som Residensstaden var befæstet mod Landsiden, Foranstaltnin­ ger, som Historien senere har vist var højst fornødne. Kanalerne udgravedes, og Fylden oplagdes i Landgrunde, som overlodes til driftige Købmænd, Skibsredere og Skibsbyggere, og snart voksede en ny Bydel op. Til Amagers og Christians- havns Forbindelse med Byen byggedes i Tilslutning til Dæmninger paa Land­ siderne en stor Vindebro, for sin Tid et anseligt Værk, oprindelig kaldet „Den store Amager Bro", senere „Langebro" indtil omkring 1700 og i det paafølgendc Aarhundrede „Christianshavns Bro", hvorefter Benævnelsen „Knippelsbro" blev almindelig. Over Christianshavns Kanal og Voldgraven blev bygget faste Broer. De Rammer for Havnen, som Chr. IV skabte under sin virksomme lange Rege­ ringstid, svarer meget nær til Havnens Udstrækning lige indtil den sidste Halv­ del af det 19. Aarh., da Havnen atter blev Genstand for en stærk Udvikling. Ved Opgørelsen af Lastepenge og Toldregnskaberne ses det, at i 1635 var Sta­ dens Handelsflaade 88 Skibe paa indtil 100 Læster med et samlet Læstetal af 2370, og i 1615 søgtes Havnen af 1327 fremmede Skibe, heraf dog kun faa store. Fra 1650 til 1750. Efter Havnens store Udvikling under Chr. IV skete der i det følgende Aarh. ingen gennemgribende Foranstaltninger eller større Udvidelser.