S_DetGamleKøbenhavn

N AAR en Gade kan gøres til Hovedfigur i et Skuespil, maa den have et meget kendt og markeret Ansigt. Vestergade ha r haft et saadant udpræget Scenetække. Den optræder i to Komedier med stor Bravur, i Holbergs „Ellevte Jun i“ (1723) og i Overskous „Østergade og Vestergade“ (1828). Dens vigtig­ ste K a rak te rtræ k er afmalet i disse Skuespil, der staar som Mærkepæle ved hver Ende af dens levende Historie gennem 100 Aar. For begge Dramatikere er Vestergade det mest uforfal­ skede Stykke København, det muntre og drøje København i Sammendrag. Her har den brede Borgerlighed til Huse. Men der er rigtignok store Nuanceforskelle mellem Holbergs og Overskous Vestergade — lige saa store som mellem Barok­ kens farverige Bindingsværkshuse og Senklassicismens kølige graa Fagader. Og medens Satirikeren lader de københavnske Labaner, Ynglen fra Kipper og Baggaarde, triumfere over det Fjols, der va r kommet ind med Posten Klokken fire, lægger 43