HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

En revolutionær turist hvem der i hvert fald frem til 1786 finansierer ham. Der synes at være kredse i såvel USA, England og Tyskland, der står bag ham. Sikkert er det i hvert fald, at han ikke hjemmefra kan have haft en formue, lige­ som det heller ikke kan ses, at det har været muligt for ham i spansk tjeneste at opbygge en formue, der ville tillade ham at rejse flere år rundt i Europa med en tjener. Fra Konstantinopel går turen til Rusland. Han træffer her svenske­ ren G. M. Sprengtporten, der arbejder for en frigørelse af Finland. Det er, som om han alle steder tiltrækker latente frihedsbevægelser af den ene eller anden slags og af disse bruges som en slags revolutionær konsulent. Gennem Sprengtporten bliver han involveret i hele den russiske Skandinavienspolitik, herunder modsætningen til Sverige. Han blev også introduceret for kejserinden, Katarina den Store, der tilsyneladende fandt stort behag i den smukke sydamerikaner, og det menes ligefrem, at han en overgang var kejserindens elsker. På grund af sin stigende indflydelse ved det russiske hof blev han modarbejdet af førsteministeren Potemkin, og han fandt det derfor klogest at for­ trække. Den 18. september 1787 forlod han St. Petersborg i øvrigt for­ synet med en introduktionsskrivelse fra kejserinden til alle russiske gesandtskaber i udlandet med ordre til at være Miranda behjælpelig på forskellig måde. Der har været fremsat den teori, at Mirandas ophold i Skandina­ vien, som han nu vender sig til, delvis finansieres af Rusland, idet han skulle have til opgave at skaffe politiske efterretninger fra dette om­ råde til brug for den russiske udenrigspolitik. Forskelligt kunne tyde på dette forhold, men intet er sikkert bevist. Miranda blev også præsenteret for den svenske konge Gustav 3., som tilsyneladende var interesseret i at få oplysninger ud af ham ved­ rørende Ruslands hensigter! I Stockholm boede han i øvrigt hos den russiske ambassadør under et pseudo-navn. Miranda færdedes uden videre i de højeste svenske kredse, som inviterede ham på visitter. Overalt får han forevist seværdigheder og militære anlæg, som han tilsyneladende interesserer sig meget og omhyggeligt for. At dømme efter dagbøgerne antager nogle af hans optegnelser i så henseende nærmest spionens håndværk. I Sverige kan man under hans ophold i dette land ikke have betragtet ham som spion, at dømme efter den modtagelse han fik alle steder. Bl. a. havde han lejlighed til at bese den 141