HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Hans Chr. Bjerg mig om adskillige sager vedrørende Norge, Rusland etc. Denne mini­ ster forekommer mig at være den dygtigste af dem alle, en personlig­ hed med gode manerer. Vi tog derefter til udenrigsministeren, grev Bernstorffs hjem. Han plejer at sammenkalde de udenlandske ministre til drøftelser en gang om ugen. Her mødte vi byens højtstående perso­ ner. Således talte jeg med marineministeren, F. C. Rosenkrantz (1724- 1802), der fortalte, at han allerede havde hørt om mig fra en nevø, der kom fra Stockholm og som i Rassoumofskys hjem havde været sammen med mig. Blev præsenteret for grev Moltke (J. G. M. 1746-1818), der tilbød mig at se sine samlinger. Kl. 9Vz brød vi op og tog til Schimmel- mann, hvor vi spiste. 5. januar Besøgte sammen med Elliot Spenglers Museum. Speng- ler, der er schweizisk af fødsel, viste os sine malerier, hvoraf der er mange smukke landskabsstykker. Bedre var dog hans samling af kon­ kylier. Hvor er naturen dog mangfoldig! Senere var vi i den engelske klub, hvor vi bl. a. traf grev Rantzau ( Rautzau , sandsynligvis Frederik Rantzau 1744-1822) der er den første mand, jeg har set, der bruger rouge ligesom kvinder. Det siges, at andre her også bruger det. Traf også Kaas (kontreadmiral F. C. Kaas 1727-1804), en søofficer. Efter at have spist besøgte jeg en pige, som jeg drak the med og derefter gik i seng med indtil kl. 1 1 . Efter at være kommet hjem læste jeg, hvad Rousseau har skrevet om den polske forfatning. Denne forfatter byg­ ger på antikke græske forfatningsforhold og på frihedsbegrebet. Han skriver upålideligt og har kun ringe kendskab til den engelske rege­ ringsmåde. 6 . januar Besøgte sammen med Spengler Kunstkammeret (Real museo a Palacio), som man kom ind til gennem en forhal, hvor der var anbragt en stor holstensk tyr, udstoppet, en lille elefant og en kroko­ dille. Derefter gik vi op i Billedgalleriet, hvor vi bl. a. så en buste af Peter den Store som ung, bronzeret. Der er mange udmærkede male­ rier, specielt to landskabsstykker af Claudio-Lorin, glimrende sager. Der er en Venus, som siges at være af Tizian, hvad der ikke er sikkert - ligesom flere andre oplysninger, som guiden gav om malerierne. Karl 1. af England med sin kone malet af van Dyck (Wandyke). I et tilstø­ dende kabinet var en berømt og omfattende (60.000 tror jeg) samling af ældre og nye medaljer og mønter. Vi så her også andre glimrende portrætmalerier, som f. eks. af Tycho Brahe (med sin næsestump af 152

Made with