HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

En revolutionær turist guld og sølv) og af en gammel nordmand, som levede 146 år (Christian Drakenberg) og af andre, som jeg ikke kender. Vi passerede gennem 5 andre afdelinger, hvor der opbevares billeder, dyr, mineraler, emal­ jer, skulpturer, elfenbensting og træting etc. og en samling af voksgen­ givelser af de forskellige danske regenter. Et udmærket portræt af Kardinal Mazarin af Rubens. Det, der overraskede mig mest af alle disse sjældenheder, er de to berømte guldhorn, som kaldes de tønder­ ske (fundet ved Tønder), og som er af rent guld. Jeg tror, at de har været instrumenter, der er blevet spillet på i forbindelse med offer­ handlingerne. Det særlige ved disse er figurerne og skrifttegnene, der er anbragt hele vejen rundt. Meget lig vore egne monumenter (vel i Sydamerika), især dem man finder hos mexikanerne. En enestående ting ved hvilken man kan se lighederne i disse folks civilisationer. Det andet horn er lidt mindre end det førstnævnte, men ligner det ellers. De er begge fundet i Jylland af en ung bondepige i nærheden af lands­ byen Gallehus. Der er endnu et i sølv, som uden tvivl er blevet an­ vendt som drikkehorn. Det fortælles, at en ånd (engel?) har givet det til Othon, den første hertug af Oldenborg, hvorfor det kaldes det ol­ denborgske horn. Spiste i grev Bernstorffs hjem, til hvilket jeg var inviteret. Familien Krüdener var der også. Kl. 3 kom Elliot også med familie, så sammen med familien Bernstorff var vi 22 ved bordet. Konversationen drejede sig bl. a. om de nordiske folk, som af romerne var blevet kaldt skytherne (scitas). Hr. Suhm (P. F. Suhm 1728-98), som er en højlærd inden for nordisk historie, forsikrede mig, at fin­ nerne er efterkommere af disse skythere. Kl. 5 tog jeg hjem sammen med Krüdener. Kl. 6 gjorde jeg visit hos Souza, den portugisiske mini­ ster. Hjemkommen læste jeg om Danmark. Min pige ønskede ikke at komme for at sove med mig af frygt for den nidkære portner. Han kender hende ikke engang. Hvor latterligt! Efter at have begået noget Besøgte sammen med Elliot grev Moltkes palæ, der er nabo på den ottekantede plads til den russiske residens, hvor jeg bor (Amalienborg Plads, af Miranda kaldet El Octagono = den ottekan­ tede). En søn og Spengler viste os rundt i samlingerne, fordi greven var indisponeret. Vi beså den naturhistoriske samling, som er opstillet meget smagfuldt og som indeholder smukke og sjældne ting af alle arter. Hvilke sjældne konkylier! Skønne sølvting fra Kongsberg. Der 153 umoralsk! 7. januar