HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

En revolutionær turist Biblioteket er til rådighed for det velanskrevne publikum, der blot behøver at sende bud efter den bog de ønsker og som derefter straks får den sendt. Et enestående eksempel i Europa! Selv om det kostede ham for 208 rigsdaler om året i bortkomne bøger, ønskede han ikke at fra­ tage offentligheden muligheden for at låne bøger hos ham. Spiste hjemme og drak the med Elliot. Senere kom Gørtz. Trak mig tilbage kl. 12. 9. januar Da det var et smukt vejr, gik jeg til fods med min tjener Andres for at opsøge Spengler, med hvem jeg skulle besøge Det kgl. Bibliotek. Spengler var ikke hjemme, men i stedet tog en ung mand mig med i Rundetårn, eller Observatoriet, der er en solid bygning af smukke proportioner, som man går op i ad en vindeltrappe (escala de caracol), ad hvilken en konge engang er kørt op i en vogn. Observa­ toriet siges at være konstrueret af astronomen Longomontanus. Det er 115 fod højt og 54 fod i diameter. Andre siger, at det er Tycho Brahe, der har konstrueret det. Oppefra er der en smuk udsigt over byen. Derefter var jeg i Domtårnet eller Vor Frue, som man siger her. Det var et ualmindelig klart vejr med strålende sol. På vejen til Christians­ havn mødte vi på broen Krudener og sammen med ham steg vi op i Vor Frelsers kirketårn for at nyde udsigten på denne gunstige dag. 10. januar Besøgte sammen med admiral Kaas (F. C. Kaas 1727- 1804) Holmen. Blev modtaget af Kaas’s slægtning, en officer ved navn Stibolt (fabrikmester E. W. Stibolt 1741-96, gift med F. C. Kaas’s niece), som viste rundt. Vi så først Modelsalen, hvor der opbevares en samling af skibsmodeller, hvorunder 2 modeller af linieskibe, som er udført af Christian 4. selv. Han var også en stor admiral. Samlingen er instruktiv, men dårligt ordnet, udført ligesom i Karlskrona (hvor Mi­ randa havde set den svenske flådes modelsamling). Vi passerede nogle udmærkede ankersmedier, men der blev ikke arbejdet. Barkasserne kunne jeg ikke få at se, og jeg har mistanke om, at de var i dårlig for­ fatning; heller ikke bødkerværkstedet, som de ikke ønskede at vise mig. Vi passerede en svingbro, som adskiller flådens skibe fra handels­ skibene. Jeg bemærkede skulpturerne og dekorationerne på flådens skibes agterspejle, som er de mest smagfulde og korrekt udførte, som jeg nogensinde har set. Der var i alt 32 linieskibe (heraf et med 3 dæk), 16 fregatter, 4 bombardérskibe, 5 kanonbåde og 1 yacht, som den en­ gelske konge har foræret kronprinsen her, den er meget smuk. Der 155

Made with