HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Anmeldelser kom i hans regnskab. Desuden fandtes der en række specielle kasser som havde særlige indtægter og som skulle tage sig af særlige opgaver, for exempel havnekassen, renova­ tionskassen, vægterkassen osv. Disse kasser lånte indbyrdes fra hinanden, og der var flere af disse kasser hvis existens kun var kendt af en mindre kreds. Heller ikke magistratens lønninger blev bogført i kæmnerregnskabet. De bestod blandt andet i andel af sportler, brug af kommunale jorder, halvdelen af overskuddet af byens gods Bistrup, afgiften af fiskedamme og adskilligt andet. Det er ikke muligt at opgøre disse lønninger i dag, men store var de. Til gengæld for den gode betaling måtte magistraten så tage sig af alle mulige små og store sager. Da en borger klagede over at hans svigerfar havde taget noget sengetøj og et sølvur fra ham, endte sagen for magistraten, som dog måtte opgive at for­ lige parterne. Også religiøse spørgsmål kunne ende på rådstuen. To teologiske professorer klagede over at nogle unge mennesker var »forførte til den papistiske religion«. Magistra­ ten tilkaldte den enes forældre og bestemte at den unge pige skulle undervises i religion af en af klagerne. De øvrige anklagede blev overladt til politimesteren. Der er næppe tvivl om at København har haft store fordele af det enevældige system og dets koncentration i hovedstaden, men til gengæld måtte byen finde sig i at blive kon­ trolleret og i at betale store beløb til kongen. Sigurd Jensens kapitel er en levende og meget velskrevet dokumentation herfor. Når man har glædet sig over de danske og de svenske, norske og finske afsnit, er man spændt på at læse Birgitta Ericssons afslutningskapitel. Det er disponeret meget klogt og forsigtigt. Først uddrages essensen af de forskellige delundersøgelser som bliver sat over for hinanden og tillige set i en større historisk sammenhæng. Herved fremtræder en række forskelle ret tydeligt. Man mærker sig for exempel at købstadslovgivningen har haft en mere generel karakter i Danmark end i Sverige-Finland og til en vis grad også i Norge, hvor der forekommer specielle reskripter og forordninger for enkelte byer. I god sammenhæng hermed var byforvaltningen mere formaliseret i Sverige-Finland end i Danmark-Norge. Stiftamtmændenes stærke stilling i Danmark-Norge betød at det regio­ nale niveau her havde større mulighed for at påvirke beslutningerne end tilfældet var i Sverige-Finland, hvor beslutningerne takket være den frie valgret i høj grad blev truffet på lokalt niveau - og frem for alt af den mere velhavende del af borgerskabet. Er det så muligt at besvare bogens hovedproblem, nemlig at påvise at disse og andre forskelle hænger sammen med og forklares af de forskellige statssystemer i henholdsvis Danmark-Norge og Sverige-Finland? Birgitta Ericsson er udmærket klar over, at dette er metodisk meget svært, og skriver at man ofte må lade sig nøje med formodninger af skif­ tende vægt. Hun konkluderer dog, at der findes forskelle som er betingede af de forskel­ lige statssystemer, men også ligheder som skyldes tradition og ensartede økonomiske og sociale forhold. Det har ikke været muligt mere generelt at fastslå beslutningsniveauer og graden af selvstyre, dertil er afvigelserne mellem påbud og praxis alt for store. Disse sid­ ste ord er både besindige og væsentlige. For selv om uligheder er udsprunget af de for­ skellige statssystemer kan det være meget svært at bevise denne sammenhæng, men ulighederne kan i høj grad også skyldes forskelle i næringsgrundlag, demografiske forhold og lokal udvikling. Derfor ser man ofte at sammenlignende studier kan virke lidt magre og forbeholdne med hensyn til de afsluttende konklusioner. Dette betyder dog ikke på nogen måde at man i almindelighed skal undlade at foretage sådanne studier. Alene det

181

16