HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Anmeldelser fra strengt faglige krav. Men »den opplyste allmenhet« har krav på en fremstilling som gir et så representativt og fullstendig bilde av »den historiske virkeligheten« som forsk­ ningsstatus tillater. Popularisering er en vanskelig kunst, nettopp fordi den på en enkel og underholdende måte skal formidle resultatene fra den faghistoriske grunnforskning. Det er derfor velbegrunnet etter min mening å anmelde boken ikke bare som et populær- vitenskapeligt verk, men også som et stykke historieforskning. Jeg er ikke blind for flere positive trekk i boken, av hvilke forsøket på å se håndverkets utvikling på bakgrunn av den allmenhistoriske utviklingen samt beskriveisene av de sosiale relasjonene mellom laugsmedlemmene og laugsmedlemmenes familiemedlemmer (hustru, barn) er innslag som klart høyner bokens informasjonsverdi og samtidig tilfører den håndverkshistoriske forskningen nye perspektiv til videre behandling. Men atter inntrer et paradoks, nemlig den omstendighet at dette som på mange måter er bokens styrke, biir i kraft av behand­ lingsform og dominans også en av bokens svakheter. Både faglig og formidlingsmessig betraktet. For de som måtte ha spesiell interesse for det københavnske håndverk finns det endel å hente, idet mange eksempler til belysning av mer generelle forhold naturlig nok er hentet fra det fyldige dokumenterte københavnske håndverkermiljø. Det fremgår bl. a. av den liste over danske håndverkerlaug før 1550 som finns bakerst i boken. Herav fremgår det at 12 laug har hatt den lykke for ettertiden å nedfelle seg i det skriftlige kildematerialet fra Københavns by. Men hva sier dette egentlig om det københavnske håndverk? Mer enn noe annet forteller listen over håndverkerlaug nevnt i kildene før 1550 mere om hvor, og i hvilket omfang, kildematerialet er bevart, snarere enn det forteller noe om arten og omfanget av håndverksaktivitet i de danske byene før 1550 . Axel Christophersen Peter Uffe Meier: Omkring de fire species. Dansk merkantilistisk stabel- og navigations­ politik i 1720 ’rne, 1981 , 176 s. Publikation nr. 17 fra Institut fo r Økonomisk Historie, Københavns Universitet. Pris 79,50 kr. I 1726 kom en forordning, som gav København eneret på indførsel af udenlandsk vin, brændevin, salt og tobak. Disse fire varearter kaldtes de fire species, og var de vigtigste importvarer fra vesteuropæiske lande. De fire species havde derfor stor betydning i kon­ kurrencen med bl.a. Holland om handelen til søs. Desuden var de velegnede som objekter for told. Ved at koncentrere importen til København håbede man dels at styrke den danske handels stilling internationalt, fordi man mente, at centraliseringen ville gøre det muligt for københavnske købmænd selvstændigt at finansiere udenlandshande­ len, dels håbede man at få højere toldindtægter ved mere effektivt at kunne bekæmpe smugleriet. Ingen af delene lykkedes efter forventning, og forordningen ophævedes igen 1730 . Omstændighederne ved forordningens tilblivelse og samtidens syn på den er undersøgt i et speciale af Peter Uffe Meier og udgivet af Institut for Økonomisk Historie. Som så mange specialer er bogen lidt vanskelig at læse, tynget af megen dokumentation og forsigtige konklusioner. Den fremlægger især materiale fra de mange ansøgninger om

18 6