HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Københavns politi i støbeskeen 1683-91

blev alvorligt reprimanderet af præsident Nansen, men ellers på politimesterens forbøn tilgivet for denne gang. Den 2 5 . februar 1 6 9 0 lod den tilstedeværende magistrat indkalde politimesters tjener Hans Poulsen og lod læse to klager over ham. De blev overgivet ham til erklæring. Politibetjente forekommer efter­ hånden oftere i protokollen , og de fik undertiden tilkendt andele af bøderne »for deres umage«, således fik de f. eks. den 2 7 . januar 1 6 9 1 4 rdl., som en afskediget soldat skulle betale i straf for fuskeri i sværd- fegerhåndværket. Der er således ingen tvivl om, at Rasch fik etableret sit eget politi­ korps, efter at Resen var væk. Der kan dog ikke ses noget konkret om dette førend i 1 6 9 1 , da de tilforordnede tog Jacob Gad i ed som fuld­ mægtig, Søren Lime som protokollist og otte mænd som betjente. Så snart der kom nye til, blev de derefter taget i ed af de tilforordnede. R etsforfølgelsen Om det spørgsmål, hvorledes overtrædelser af politiforordningerne er blevet retsforfulgt, kan protokollen også give oplysninger. Henning Koch har tidligere påvist, at politimesteren indbragte sager om handel for kommercekollegiet og i enkelte tilfælde fik dem pådømt der. Derimod har det været usikkert, hvorledes andre sager, som politimesteren havde påtaleret i, er blevet afgjort. Rasch havde ved sin første instruks af 1 6 8 3 nærmest fået en foged­ retlig bemyndigelse til uden rettergang at ikende bøder, hvis størrelse var fastsat i forordningerne og til, hvis den skyldige vægrede sig, at fordoble bøden. Han havde allerede i 1 6 8 3 ansøgt kongen om til­ ladelse til at måtte mulktere små forseelser med lemfældighed i til­ fælde, hvor ingen bøder var fastsat i forordninger. Herved håbede han at vinde den »gemene mands gemyt«, som i begyndelsen, når noget nyt bliver indført, altid er imod (opiniaitre). Politikommissionen mente i den anledning, at den i så tilfælde skulle fastsætte bødens stør­ relse og at politimesteren bare skulle eksekvere inddrivelsen. Et sam­ tidigt forsøg fra Raschs side på i visse tilfælde at måtte idømme bøder fra 100 daler til 1000 daler kunne politikommissionen heller ikke god­ kende; det burde ligeledes overlades til den. Kommissionen lagde altså 45