HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Marmorkirken - den grundtvigianske katedral F ra Frederik V’s fiasko til C. F. Tietgens succes Af Klaus Pedersen

Den følgende artikel om Marmorkirken skal ses i sammenhæng med artiklen »C. F. Tietgen som bygherre. Foreningen af 1865 for tilveje­ bringelse af billige Arbejderboliger og Det kjøbenhavnske Byggesel­ skab«, der blev bragt i Historiske Meddelelser om København, 1982. Tilsammen giver de en gennemgang og en analyse af C. F. Tietgens byggeaktivitet i København. Marmorkirken havde siden Frederik den Femtes dage ligget som en ufærdig ruin, indtil C. F. Tietgen påtog sig dens fuldførelse. Færdig­ gørelsen af Marmorkirken var Tietgens sidste byggeprojekt, og i mod­ sætning til hans tidligere byggeforetagender påtog han sig opgaven som privatmand uden at danne noget aktie- eller byggeselskab. Dette projekt var ikke forbundet med nogen økonomisk gevinst, men der­ imod med en enorm personlig udgift. For at forstå størrelsen af den opgave, Tietgen påtog sig ved at fuld­ føre Marmorkirken, er det nødvendigt først kort at gøre rede for de forsøg og planer, der var for en kirkebygning på stedet, før Tietgen kom ind i billedet. Frederik V’s byggeri Allerede da Christian IV lod fæstningslinjen flytte fra Nørreport til Østerport omtales en kirkebygningsplan i dette område. Af kongens planer for bebyggelsen af området blev dog kun opførelsen af Nyboder ført ud i livet. Først da Frederik V besteg tronen i 1746, kom der for alvor gang i bebyggelsen af det store areal, der fortrinsvis havde ligget hen som mønstringsplads og lysthave. I 1749 kundgjorde Frederik V, at han ville bortskænke Mønstringspladsen og Amalienborg Have til bygge­ grunde. Hele arealet øst for Bredgade skulle efter kongens og hans råd­ 81

Made with