HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Klaus Pedersen giveres mening danne et kvarter, der med sine lige gader og smukke bygninger ville blive en pryd for hovedstaden. Bebyggelsen af den nye bydel, som kongen lod opkalde efter sig selv - Frederiksstaden - var et led i højtideligholdelsen af 300-årsdagen for den oldenburgske families overtagelse af tronen i Danmark. For at markere denne 300-årsdag - og ikke mindst for at sætte et minde over sig selv - besluttede Frederik V at bygge en gigantisk kirke i den nye Frederiksstad. Den skulle opkaldes efter ham selv - Frederikskirken. Placeringen skulle være i nær tilknytning til centralpladsen (Amalien­ borg Plads). Fra midten af den nye plads, hvor der skulle placeres en rytterstatue af Frederik V, kunne man så kigge op ad Frederiksgade på Frederiks­ kirken. Kongen ville selv betale opførelsen af kirken, så den ikke kom til at ligge landet økonomisk til byrde. At kongen mente sig i stand til at påtage sig en sådan økonomisk op­ gave skyldtes, at flere af landets betydeligste indtægtskilder tilhørte ham personligt. Blandt andet gik indtægterne fra Øresunds- og Strøm­ tolden, de nordenfjeldske indtægter fra Norge og indtægterne fra sta­ den Altona i hans personlige kasse. På festlighedernes sidste dag, 30. oktober 1749, nedlagde Frederik V grundstenen til kirken, og byggepladsen blev indviet af Sjællands biskop Peder Hersleb .1 Eigtveds projekt Noget tyder på, at der har været holdt en slags konkurrence, hvor flere arkitekter blev bedt om at udarbejde projekter til kirken .2 1 hvert fald blev et projekt af Eigtved foretrukket, hvilket ikke er så mærke­ ligt, da det var ham, der havde udarbejdet generalplanen for hele om­ rådet. Eigtved var et betydeligt talent, og han havde studeret bygnings­ former i Sachsen, hvor han fik sin kunstneriske uddannelse. Det var også dette lands kunstretninger, der blev bestemmende for hans stil .3 Han var leder af kirkebyggeriet fra 1749 til sin død i 1754. Grundridsdispositionen i Eigtveds projekter går groft sagt ud på, at kirken skulle være ottekantet - nærmest cirkulær - og have to frit­ stående sidetårne. Dette grundrids blev bevaret ved alle de fremtidige

82