HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1983 h5

Marmorkirken

Eigtveds projekt til Frederikskirken indtegnet bag to af Amalienborgs palæer. Kbh. Før og Nu, III, s. 3 8 .

approberede planer. Det skyldes, at byggeområdet skulle piloteres kraftigt, så en ændring af selve grundridset ville blive overordentlig kostbar .4 I 1750 var man færdig med piloteringen, og udmuringen af funda­ mentet kunne begynde. Fundamentsarbejdet og især leverancerne af materiel kom hurtigt i gang. Der blev hverken betalt told, accise, laste- eller stempelpenge af de materialer, der ankom til søs, kun skri­ verpenge. Det meste af arbejdet blev udført af landsoldater og muske­ terer, samt »ærlige slaver« (straffefanger) til at betjene de pumper, der til stadighed måtte pumpe grundvand op. I 1752 var der alligevel brugt 37.686 rdl.k til nedramning af pæle og fundamentsarbejdet. For at få penge til byggeriet bestemte Frederik V ved kgl. resolution af 4. april 1750, at der årligt skulle udbetales 16.000 rdl.k af den kongelige partikulærkasse. En ny resolution af 2. april 1757 forhøjede beløbet til 40.000 rdl.k .5 Der blev arbejdet ihærdigt, men noget synligt resultat blev ikke frembragt de første år. I mellemtiden var kongen blevet overbevist om, at en kirke opført af mursten og sandsten ikke var prægtig nok .6 Det blev derfor bestemt, at kirken både ud- og indvendig skulle beklæ­ des med marmor. Den herskende merkantilistiske opfattelse hjalp her 83